Tekst & Foto: Johnny Tauman
22. november 2021
Det store kloakeringsarbejde på Rosen Allé, sidegader og veje nærmer sig sin afslutning. Tidsplanen holder – og dermed kan man konstatere, at det aftalte samarbejde mellem Nørgaard Anlæg og Sydvestjyske Museer har fungeret – som forventet – på bedste vis.
To flotte fund på Rosen Allé
Der er strækningen bla. fundet et pragtsmykke på bunden af en brønd samt et fantastisk flot kar.
- To velbevarede effekter fundet i brønde: et pragtsmykke (tv) – stammer fra 900 årene – og en blyglaseret kande fra 1300-tallet.
To huse fra Vikingetiden
Nu gælder det for Sydjyske Museer at få gennemført de sidste udgravninger og opmålinger, som finder sted mellem Pakhuset og Banegårdspladsen.
- Claus var med til udgravningen på Rosen Allé
Fredag formiddag var arkæologerne Claus Feveile og Maria Knudsen i gang med at grave og registrere. – Det drejer sig om to huse fra Vikingetiden, fortalte Claus til RYK IND RIBE, mens Maria en andet sted i udgravningen var i færd at tegne og beskrive.
Asfaltering primo december
– Når Arkæologerne bliver færdige en gang i den kommende uge, går vi i gange med at kloakseparere det sidste stykke. Og så mangler der kun udskiftning af nogle stikledninger, før vi igen kan dække til, fortæller Kim Hansen fra Nørgaard anlæg, der forventer, at der kan asfalteres på strækningen primo december.
Cykelstien bliver sidst færdig
Men det betyder ikke, at der igen kan åbnes fuldstændigt op for trafikken, idet cykelstien skal færdiggøres.
Det samme gælder de ændrede trafiksignaler, som ”samarbejder” med signalerne ved jernbaneoverkørslen til Tangevej.