Tekst Hasse Jørgensen, foto René Jørgensen, tirsdag den 28. oktober 2025

Der var enighed om, at Ribes unikke bymidte og handelslivet skal bevares for fremtiden, og løsningen på at gøre det er samarbejde lokalt og med kommunen. Et samarbejde, der allerede er i gang som f.eks. kommunen og Ribe Handel gik sammen om at ansætte eventkonsulent Tom Meyer Andreasen.

– Det var en god løsning, vi den gang fandt, som gavner både Ribe Handel og eventsekretariatet, som borgmester Jesper Frost Rasmussen slog fast.

Debatten fandt sted i Ribe Fritidscenter, hvor Ribe Handel havde indkaldt til mødet, der først bød på en dialog mellem vicedirektør og byplanchef Per Rexen, Ribe Kommune, Britt Steffensen, Ribe Byferie, samt Keld Vestergaard og Anders Rohr Jørgensen fra Ribe Handel.

Debattørerne var enige om, at samarbejdet er udbredt på kryds og tværs og at det bl.a. er årsagen til, at der kan arrangeres så mange events i Ribe, som tilfældet er.

Det gennemgående tema var, hvad Ribe og kommunen kan gøre for at bevare og udvikle Ribe og trække flere turister og fastboende til. Og som Britt Steffensen slog fast: – Der er ingen grund til at opfinde en masse nyt, men det drejer sig om at udvikle og forfine det, vi har, så det passer til tiden.

Per Rexen slog fast, at Ribe er helt unik og et rigtig godt bosted med alt lige fra parcelhuse til de gamle byhuse. En ret unik konstellation.

– Det autentiske er meget vigtigt at bevare sagde Rexen, der også pegede på arbejdet med jernindustriens gamle grund.

– Her skal vi lave en moderne middelalderby, hvor den moderne boligkomfort er til stede, men hvor husene passer til Ribe, slog Rexen fast.

Anders Rohr Jørgensen slog fast, at turismen har udviklet sig kolossalt over de sidste år i Ribe, og det skyldes ikke mindst, at Ribe har fået mange attraktioner som flere museer, vikingecenter samt Ribe Byferie.

Han slog også fast, at der er tale om to slags turister: handelsturisterne og de, der overnatter.

Keld Vestergaard glædede sig over, at der er et godt handelsliv i Ribe: – Men vi skal udvikle os. Gør vi ikke det, får vi ikke det rigtige personale, og så får vi ingen kunder. Det bider sig selv i halen.

Konklusionen på den del af debatten må være, at Ribe har det godt, men at der også skal arbejdes med tingene gennem samarbejde for fortsat at udvikle tingene og dermed stadig have det godt.

Efter pausen var det politikernes tur, og 11 kandidater til byrådet stod klar til en debat. Det var Søren Littau Christensen LA, Jørgen Ahlquist S, Mikkel Ammitzbøll SF, May-Andrea Andersen C, Henrik Bro Lund M, Jesper Frost Rasmussen V og Thomas Hauger Ø.

Også her var det også Ribes fremtid, det gjaldt, og igen var der bred enighed om, at det gode ved Ribe skal bevares, og Mikkel Ammitzbøl pegede bl.a. på, at de frivillige laver et stort stykke arbejde, men de føler sig ikke påskønnet.

– Det er som om, man i Esbjerg siger, at Ribe kan selv, og så behøver de ikke noget, var udsagnet.

Også trafikken i indre by var til debat, og May-Britt Andrea Andersen var glad for, at trafikforsøgene er overstået, og hun var imod nedlukningen af den indre by.

Thomas Hauger, der selv bor i Præstegade, kunne konstatere, at han ikke havde problemer med parkering: – Kommer jeg hjem en aften, og der ikke er en parkeringsplads, kører jeg hen til en nabogade og holder her. Så har jeg tre og et halvt minuts gang hjem, og det overlever jeg bestemt, Specielt når jeg tænker på, hvordan parkeringsforholdene er for mine børn i København.

Sådan bølgede debatten frem og tilbage, hvor det var de kendte synspunkter, der blev løsnet, og hvor der ikke kom de store sammenstød mellem kandidaterne.

Som et kuriosum kan nævnes, at Thomas Hauger havde en lille gave med til borgmesteren. Det bestod i det gamle brætspil ”Bliv borgmester i Ribe”, som borgmesteren med tak tog i mod.Om han så får tid til at spille det i valgkampen er en anden sag.

Også her var det også Ribes fremtid, det gjaldt, og igen var der bred enighed om, at det gode ved Ribe skal bevares, og Mikkel Ammitzbøl pegede bl.a. på, at de frivillige laver et stort stykke arbejde, men de føler sig ikke påskønnet.

Moderator: Mathias Nybro Laugesen, politisk konsulent ved Danske Handelsbyer styrede arrangementet. Arrangementet er et samarbejde mellem Ribe Handelsstandsforening og MERK, og har til formål at skabe en åben og konstruktiv debat om, hvordan vi sammen kan styrke Ribes fremtid som både handelsby, turistmål og lokalsamfund.

Debatten fandt sted i Ribe Fritidscenter, hvor Ribe Handel havde indkaldt til mødet, der først bød på en dialog mellem vicedirektør og byplanchef Per Rexen, Ribe Kommune, Britt Steffensen, Ribe Byferie, samt Keld Vestergaard og Anders Rohr Jørgensen fra Ribe Handel.