Tekst & Arkivfoto: Johnny Tauman    Forsidefoto fra åbningsdagen 2022
23. marts 2023

Vejrudsigten siger: Overvejende skyet, men med mulighed for solskin sidst på eftermiddagen. Det lover godt for sæsonåbningen for lystfiskere, der ønsker at deltage i Storkesøens sæsonåbning 2023, der finder sted fredag d. 24. marts fra kl 14:00-17:00.
Der er GRATIS fiskeri i det tidsrum – og mange har allerede booket sig ind i huse, hytter og på campingpladsen.
– Vi glæder os til at komme i gang, fortæller ejer/direktør Anette Kirkegaard fra Fiske- og Familieparken – Storkesøen – og oplyser: – Vi er har i løbet af ugen udsat rigtig mange ørreder på 1-5 kg, som forhåbentlig kan være med til igen i år at skabe en god oplevelse.
Reglerne er enkle: 1 stang pr person og maks. 6 fisk.
Der er mødetidspunkt ved P-Pladsen kl. 13:30, hvor der vil blive givet informationer om dagens tilbud samt ikke mindst, hvordan starten vil foregå..
Hvis lystfiskerne bliver tørstige og sultne, kan de besøge Søpavillonen, hvor der er mulighed for at købe grillmedister, pommes friter samt kaffe/kage og drikkevarer.