Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, lørdag den 24. september 2022

Nu er der igen mulighed for at sætte kryds i kalenderen og deltag i de populære offentlige foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet i seminarieHusets fællessal.

På tirsdag den 27. september starter efterårssæsonen med foredrag om det højaktuelle emne: hvordan jorden og livet har påvirket hinanden gennem tiderne. Foredragsholder er Minik Rosing der er prisvindende stjerneforsker indenfor geologien, og som blandt andet har fundet de tidligste rester af liv på Jorden. En opdagelse, der rykkede den gængse forståelse for livets opståen flere hundrede millioner år tilbage.

Sammen med Ribe Katedralskole og Ribe Bibliotek kan du komme med ind bag de tykke universitetsmure og få et overraskende indblik i, hvad forskerne egentlig sidder og laver. Du kan komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab på et niveau, hvor alle kan være med.

En underviser fra Ribe Katedralskole introducerer aftenens emne og præsenterer aftenens forsker og virke.

Efterårets program

  1. september: ‘Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling’ ved geolog Minik Rosing.
  2. oktober: ‘Kvantefysikken – atomernes vilde verden’ ved kvantefysiker Klaus Mølmer.
  3. oktober: ‘Søvn og immunforsvaret’ ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum.
  4. november: ‘Vores urolige klode’ ved geofysiker Bo Holm Jacobsen.
  5. november: ‘Fagre nye genetiske verden’ ved genforsker Jacob Giehm Mikkelsen.
  6. november: ‘Datalogien i din lomme’ ved datalogerne Kaj Grønbæk og Kasper Green Larsen.

Der er gratis adgang. Mød op på dagen senest kl. 18.45. Der bliver serveret kaffe/the i pausen.

Der live streames på storskærmene i seminarieHusets Fællessal direkte fra Søauditoriet ved Science and Technology, Aarhus universitet. Foredragsserien støttes af Carlsbergfondet.

Søvn og immunforsvar bliver også behandlet i foredragsserien