Tekst og foto: René Jørgensen
5. maj 2025.
Sæsonen der gik: Sved, sammenhold og store følelser i Ribe-Esbjerg HH
Sæsonen er officielt fløjtet af for Ribe-Esbjerg HH – og sikke en rutsjebanetur, det har været! Sidste år i Slutspillet, i år i Kvalifikationsspillet. Der er blevet råbt, bidt negle (nogle mere end andre) og fejret, og den sidste kamp i Ribe føltes næsten, som om vi havde vundet VM. Vi klarede skærene, og i flere af tv-kampene havde vi ærligt talt brug for en ekstra kop kaffe bagefter!
Liga-håndbold er ikke for de sarte. Det er høj puls, hårde dueller og halve hjerteanfald i overtiden. Og vores spillere? De har givet alt – selv i de kampe, hvor intet ville lykkes. Netop den vilje til at kæmpe sammen er det, der gør holdet og klubben stærk.
Men bag ethvert ligahold står en hel hær af helte, som sjældent får klapsalver eller overskrifter – nemlig vores frivillige. De møder op før alle andre og går hjem sidst. De sørger for kaffe, klargøring, kage, kampklarhed og kæmpe hjerte. Uden dem? Ingen kamp, ingen klub. Derfor var det også rørende, da direktør i REHH, Claus Vang Madsen, i lørdagens kamp tog mikrofonen og rettede en varm tak til de mange frivillige – ledsaget af klapsalver fra både REHH-tilhængere og de medrejsende fans fra udeholdet.
En særlig tak skal også lyde til vores yngste håndboldhelte – børnene, der stolt går på banen til indmarch, som om de allerede er udtaget til landsholdet. Det er smittende at se deres glæde og gejst, og det minder os voksne om, hvorfor vi i første omgang forelskede os i denne sport.
Og ja – vi sender også respekt til Grindsted GIF-klubbens fans! De mødte op med farver, flag og fair play i tasken. I hepper højt uden at kaste med skældsord – præcis sådan skaber man en god og tryg kampstemning. Publikum er guld værd. Også dem fra modstanderens side. Tak for at heppe højlydt og opføre jer ordentligt. Vi elsker en intens stemning – især når den ikke ender i en diskussion om dommerens briller.
Nu tager vi en dyb indånding, og retter blikket mod næste sæson. Vi ved, at nye udfordringer venter, men også flere fantastiske øjeblikke – og forhåbentlig lidt flere mål i de sidste sekunder.
Én ting er dog sikkert: Når fløjten lyder igen, står vi der. Sammen. Ribe-Esbjerg HH – med hjertet på trøjen og publikum i ryggen. Og for mit vedkommende – bag kameraet, klar til at fange øjeblikkene og sende billederne ud til dem, der ikke kunne være med i hallen.
Tak for sæsonen.
Så` det sagt.
