Tekst: Johnny Tauman    Foto: Kim Lauridsen
15. marts 2021

Som meddelt fra DIN Forsyning ville man i dag, den 15. marts, påbegynde arbejdet med kloakering på strækningen fra ”Føtex-rundkørslen” til Seminarievej. Og det skete! RYK IND RIBE har fået accept af Kim Lauridsen  til at bringe to optagelser fra opstarten på det 9 måneder lange kloakeringsarbejde.

Som meddelt i en tidligere artikel har det ikke være muligt at få en officiel besked om, hvordan busruterne vil blive omlagt. Anlægsingeniør Tommy Andersen, Din Forsyning, skriver til os, at de er blevet bedt om at tildække skiltet ved busstoppestedet på Nørremarksvej. Fra Sydtrafik er der ikke modtaget svar – endnu.
Derfor må vi ty til Kim Lauridsens observationer:- Indtil nu er der kun spærret fra rundkørslen på Nørremarksvej til Nettos udkørsel. Busserne kører fra og til Banegården via Rosen Alle, Seminarievej, Saltgade.
Kim har ikke endnu set, hvor der er oprettet midlertidige stoppesteder.