Tekst & Collage: Johnny Tauman Foto: private optagelser
10. oktober 2021
Lørdag den 9. oktober gik turen med Børns VoksenVenner til Wow park ved Billund.
RYK IND RIBE har modtaget følgende beskrivelse fra en af forældrene:
– Cirka kl 10 ankom bussen ved Wow park, hvor børn og voksne var klar til en dag med sjov og leg i skoven.
Der var forlystelser til både store og små, både i trætoppene og under jorden. Forlystelser hvor man kunne udfordre sig selv eller dyste mod hinanden, men også forlystelser hvor man skulle samarbejde.
Når børn og voksne blev sultne, kunne de gå ud til bussen og få en lækker sandwich og lidt at drikke.
Kl 15 kørte bussen videre til Tørskind Grusgrav, hvor der blev drukket kaffe og spist boller og kage. Herefter kunne børnene løbe rundt og lege og spille bold.
Endnu engang en helt fantastisk dag for både børn og voksne, arrangeret af Else!
150 børn og voksne har været på tur
Det var nogle trætte børn og voksne, som vendte tilbage til Ribe. Else siger om dagens tur: – det var lige, hvad børnene havde brug for – og de hyggede sig som Cilia og Tilde. Og jeg er parat til at gentage wow-succesen igen næste år!
Det har været 150 børn og voksne på tur i 2021 – og mon ikke Else måtte knibe en lille tåre, da en 7 årig dreng gave hende en buket blomster? Jow, de holder af hende!















































































