Tekst & Foto Johnny Tauman
6. november 2019
I dag er en stor dag for buspassagererne i Vilslev. Der er blev placeret et nyt læskur i nærheden af Forsamlingshuset – den samme type, som nu også findes i bla. Darum.

De nye læskur med forsamlingshuset i baggrunden
Den lokale beboer Karen Skak Søndergaard fortæller, at det gamle skur er blevet fjernet i uge 43 efter en korrespondance mellem Kongeådal Borger- og Aktivitetsforening, Forsamlingshuset og Teknik & Miljø. I dag er selv skuret sat på plads og forankringspælene støbt. Træ til bænkene samt cykelstativer skal efterfølgende monteres, ligesom der skal lægges fliser.
RYK IND RIBE har tidligere skrevet om de forfærdelige læskure på strækningen fra Vilslev over Hillerup til Farup – og bragte dengang dette foto fra det sted, hvor det nye skur er placeret.

Det gamle skur pyntede ikke i landsbyen










































































