Tekst Johnny Tauman       Foto: René Jørgensen
23. april 2021

Skaterbanen i Ribe har dagligt rigtig mange besøgende – og er blevet netop et fristed til at udfordre skateboarding med løb, spring, hop og teknikker.
Forældre kører ofte deres børn til skaterbanen – og ser på i nogle timer. – Det er hårdt at stå op i så lang tid, lød en besked til RYK IND RIBE, efterfulgt af en tydelig opfordring: – Mon det er muligt at får opsat nogle bænke – og på sigt plantet træer, så der kan skabes lidt læ på det åbne område?
Formanden for Kultur- & Fritidsudvalget May-Britt Andrea Andersen handlede hurtigt, da hun fik forelagt ønsket om bænke til området. Hun kontaktede forvaltningen – og nu er der så blevet leveret et bord-bænkesæt. – Det er virkelig rart med hurtig handling, når vi kommer med konkrete ønsker, siger faren, som glæder sig til næste besøg med børnene. RYK IND RIBE fangede udvalgsformanden sammen med skaterne Daniel og Jesper.