Tekst Hasse Jørgensen, fotos René Jørgensen, søndag den 28. februar

Den første af årets forhåbentligt mange storke er landet i Danmark men desværre ikke i Ribe.

Storken er set på Amager, og man kan nu håbe, at der er nogle af de smukke fugle, der vil sætte kurs mod Ribe. Boliger til storkene er der i hvert tilfælde nok af.

I midtbyen er der fem, og storkerederne blev søndag sat i stand, så de er klare til nye beboere. Det var storkeekspert Hans Skov, der forestod arbejdet ved hjælp af Farup Smedenes store kranbil, der med en mandskabslift med sikker hånd styret af Michael Vogt blev bragt til vejrs til rederne.

Og på jorden assisterede medlemmer af Ribe Storkelaug, Ove Beck, Ole Lauridsen og oldermand Trygve Martinsen med arbejdet.

Det fem reder befinder sig på Det Gamle Rådhus, på blomsterhandler Mathisens tidligere ejendom i Skolegade, på Porsborg, bygningen i gågaden, der tidligere tilhørte Danske Bank og på Quedens.

Vejret var upåklageligt til arbejdet, og nu er der kun at håbe på, at storkene finder og benytte de gode boliger i Nordens ældste by.