Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. maj 2019
Tidsplanen holder!
Spunsvæggene er skåret til og med travlhed på begge sider af Ribe Vesterå er der gjort klar til det vigtige arbejde med at støbe cementkroner, som skal bære de to midlertidige broer.

Travlhed på begge sider af åen
Broerne kommer i samlesæt til området tirsdag d. 11. juni.
Forinden vil der komme andet tungt materiel fra Ingeniørregimentet i Skive.
Brobygningen vil ske over etaper, hvor der vil være midlertidige lukninger for skibstrafikken, som er blevet orienteret herom af Vejdirektoratet.
Der er endnu ikke kommet nyt om “åbent hus” arrangementet for byens borgere og andre interesserede. Brobygningen er planlagt til at løbe over ugerne 24 og 25 – med mulighed for også at inddrage uge 26.