Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 25. oktober 2023

For nogle er alle helgens aften eller – om man vil – halloween noget, der gøres meget ud af, og for andre er det noget, der forbigås i dybeste stilhed.

Men halloween dækker over to ting. Dels er alle helgens aften en hedensk skik, mens allehelgensdag er en kristen skik.

Allehelgensdag markeres ifølge Wikipedia i folkekirkens gudstjeneste. På allehelgensdag tændes der typisk lys, og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Højtiden halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, fejres efter traditionen den 31. oktober, mens allehelgensdag er den første søndag i oktober.

Og som nævnt er der nogle, der gør meget ud af halloween som her i Smedegade i Ribe, hvor der er pyntet virkeligt op til allehelgensaften.