Tekst og foto: René Jørgensen
1. maj 2019.
Så er der måske hjælp at hente til træfældningen på Plantagevej i Ribe.
Som tidligere beskrevet i RYK IND RIBE, er der sat midlertidig stop for træfældningen på grund af de mange reder med rågeunger.
Et firma der har specialiseret i fugle, kan vurdere ungernes størrelse, og rågeungerne vægt er afgørende for, om de må fjernes.
Undersøgelser viser, at de rågeunger, der er i rederne ved Plantagevej, har en vægt, som gør, at de gerne må fjernes fra rederne. Man må ikke skyde dem, da lyden af skud vil skræmme de rågeunger, der ikke vægtmæssigt er klar til at forlade rederne.
Ove Brokh Oveddal fra firmaet ” Bird Begging” fortæller til RYK IND RIBE, at en kurv spændes under en støjsvag helikopter, hvor fagpersonale screener ungerne med en laserkanon for at finde vægten på de rågeunger, der kan fjernes. Når vægten er kendt, sprøjtes der en gul miljøvenlig farve på ungerne. Ved en ny indflyvning over skoven i fase 2, kan de “gule” unger suges ud af rederne.
Det betyder, at arbejdet med fældningen kan forsætte, for det er kun ungerne der tages hensyn til. To ting skal dog falde på plads, før vi ved, om det kan blive til noget. Det er selvfølgelig den merpris vejprojektet får, men vi af venter tillige et svar fra Danmarks Naturfredningsforening, der skal vurdere helikopterens farve i forhold til naturen, da arbejdet skal ske uden at det forstyrre landskabsbilledet for meget.
– Afgørelsen skal falde i dag, og omkring middagstid er mødet færdig, slutter Ove Brokh Oveddal telefonsamtalen.
RYK IND RIBE bringer naturligvis resultatet sidst på eftermiddagen på vores debatside på Facebook.










































































