Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 9. april.

Der bliver igen mulighed for at få taget en PCR-test for corona i Ribe. Muligheden kommer på mandag den 12. april som sædvanligt i Ribe Fritidscenter.

Klaus Sandfeld, der er manden bag testene, fortæller, at muligheden skyldes et afbud.

Testen vil som vanligt blive foretaget af personale fra Ambulance Syd, og den finder sted i tidsrummet fra klokken 9 til 17.30.

PCR-testen er den, hvor en vatpind stikkes ind i svælget. Det er den mest sikre test, og svaret foreligger indenfor 48 timer – som regel hurtigere.