Tekst og foto Hasse Jørgensen,, tirsdag den 18. november 2025

Seneste nyt klokken 00,10: Tallene fra Ribe gav trods en beskeden fremgang til Venstre det endelige resultat, at Venstre går tilbage til 11 mandater, mens Enhedslisten går frem til 2 mandater. Den øvrige mandatfordeling passer.

 

DF og DD bliver valgets vindere i Esbjerg Kommune

Opdateret klokken 23,53

Med 90 procent af stemmerne optalt, tyder alt på, at det bliver Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne Inge Støjberg, der bliver de to vindende partier ved kommunalvalget i Esbjerg Kommune, ligesom Liberal Alliance og Enhedslisten også får gode valg. De fire partier kommer i byrådet med henholdsvis 3, 2, 1 og 1 mandat.

Det største parti, Venstre går tilbage med et mandat i forhold til sidste valg, og kommer ind med 12 mandater. I det nuværende byråd har partiet 15, men det skyldes, at Olfert Krogh og Karen Sandrini har forladt henholdsvis Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i perioden for at tilslutte sig Venstre.

Konservative bevarer sine tre mandater, mens SF mister et og får to mandater.

Der er som nævnt tale om foreløbige tal, da afstemningsstedet i Ribe endnu i skrivende stund har meldt tal ind. Men tendensen synes at være klar, og der er ikke meget, der tyder på, at der sker store ændringer.

Du kan se alle tallene på Esbjerg Kommunes hjemmeside ved at klikke lå linket

https://valg.dk/kv/1705ff7b-7390-48d8-b701-6bcd430dc835/municipality/7436a0a1-c39f-4d38-80bd-76fbbaa432df

 

Opdateret klokken 22,35.

Det trækker ud med det endelige resultat for Esbjerg Kommune. Vi mangler fortsat nogle af de store afstemningssteder, og i Esbjerg er der startet en omtælling, da der var en fejl på 200 stemmer.

Opdateret klokken 22.

Efter en foreløbig opgørelse her klokken 22, ser det ud til, at Venstre bliver langt det største parti efterfulgt af Socialdemokraterne. V har fået 1171 stemmer, mens S har fået 541 stemmer. Liberal Alliance ser ud til at få et godt valg dømt ud fra dette foreløbige resultat med 215 stemmer, hvoraf halvdelen er hentet i Høm. DF er på 246 stemmer, SF er på 185 og Enhedslisten på 119.  C ligger på 211 stemmer. Men det er værd at bemærke, at det er et meget foreløbigt resultat, som er gjort op efter resultater på nogle af de relativt små stemmesteder. De store afstemningssteder er endnu ikke kommet id, og det endelige resultat ventes først ved midnatstide.

Optakt kl. 21,25.

Så er resultatet fra Høm også kommet, og her viser det sig, at Liberal Alliance får en vældig fremgang med 101 stemmer til sammenlagt 110 ved dette valg.

De “gamle” partier er til gengæld gået tilbage. partier er til gengæld gået tilbage. Venstre med 67 stemmer og Socialdemokratiet med 35

Opdatering kl. 21.10

Mens der ventes på resultaterne fra de enkelte afstemningssteder og dermed også det samlede kommuneresultat, bliver kantinen på rådhuset i Esbjerg langsomt fyldt af kandidater og andre interesserede.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen ankom ved 21-tiden, og rundt omkring ved bordene går snakken lystigt. Ingen tvivl om, at der er spænding i luften

Opdatering kl. 20.45.

Som vanligt var Mandø det første valgsted, der sendte stemmeresultatet ind.

Her afgav 30 deres stemme, og Venstre blev klart den store vinder med 20 stemmer. Socialdemokratiet fik 5, Radikale 1, SF 1, J Esbjerg 2,0 1, Æ Danmarks demokraterne 1 og Ø Enhedslisten – De grønne 1.

De 20 Venstre-stemmer var en fordobling af stemmetallet il partiet i forhold til valget i 2021, men, som borgmester Jesper Frost Rasmussen sagde, er det for tidligt at drage nogle konklusioner ud af dette.

Stemmeprocenten blev 90,9.

—————————————————————–

I skrivende stund er der under tre timer til valgstederne lukker, og har du ikke stemt endnu, er det snart på tide at komme afsted.

Valget er et eksempel på vores demokrati, hvor vi alle som vælgere har mulighed for at stemme på det parti eller den kandidat, vi mener er det eller den rigtige til at varetage vores interesser.

Det er en ret, vi alle har og som vi bør værne om.

Det danske demokrati er måske ikke fuldkomment, men det er svært at finde noget, der er bedre, når man ser sig om i den store verden. Det er ikke alene en ret at stemme, men det bør også være en pligt, for det er den måde, vi hver i sær har mulighed for at gøre vores indflydelse gældende.

Når valgstederne lukker klokken 20, kommer det spændende. Hvem er valgt, og hvilke partier får majoriteten og borgmesteren?

Ryk Ind Ribe er på plads hele natten til en eventuel konstitueringsaftale foreligger, og vi vil løbende opdatere dig her på hjemmesiden.

Rigtig god fornøjelse.