Tekst og foto: Renè Jørgensen
10. marts 2020.

RYK IND RIBE fejrer to års fødselsdag.

Vi har tidligere fortalt om RYK IND RIBEs tilblivelse, og når vi her i marts ser tilbage på de to år, hvor vi har bragt nyheder til Ribe-borgerne og dem der drog ud i verden, ja så må vi nok sige, at det er gået over alle forventninger.

Den første måned i 2018 havde 3264 læsere i en måned, en stille start men vi fik hurtigt borgernes anderkendelse og derfor kan vi for februar i år offentliggøre læsertallet til 55.140 læsere. Dertil kommer alle brugere af Facebook-gruppen, som nærmer sig 3.000 medlemmer – her kan indholdet og budskaber i artiklerne etc. debatteres.

RYK IND RIBEs udbyder – Ribe Mediehus – er blev noget overrasket over den voldsomme trafik, som stiger måned for måned. Det er grunden til, at Ribe Mediehus har sørget for en forbedret infrastruktur der kan håndtere presset, fortæller Henrik Hansen, der ejer Ribe Mediehus.

Vi prøver at komme hele vejen rundt i den gamle Ribe Kommune. Vores mål er at bringe nyheder – og gerne være de første, og så satser vi på at møde mennesker, som har nogle helt specielle historier. Mange er flinke til at kontakte os, men vi vil gerne nå længere ud. Det fordrer, at vi hører fra dig, når der er noget nyt at fortælle.

Der skal lyde en stor tak til de faste meddelere, der uge efter uge ”snuser” gode nyheder op til os. Det må I gerne blive ved med.

RYK IND RIBE vil meget gerne i kontakt med en person, som har lyst og tid til at skrive artikler. Vi arbejder som tidligere fortalt ulønnet – så det skal være en lyst til sammen med redaktionen at løfte informationsstrømmen.