Tekst og foto Torben Ravnborg Nissen, 17. september 2025

Rune Rotevatn privatfoto

 

Ryk Ind Ribe har mødt Rune Rotevatn på Cafe Kaffesmeden i Ribe til en samtale om hans spændende liv.

Hvorfor uddanner en ung mand, der er uddannet sanger og opvokset i et decideret kunstnermiljø, sig til jurist?
Min mor var en fremragende pianist og min far havde en meget god sangstemme. Begge ville som unge være musikere. Men det blev kunstakademiet i Oslo. Min mor, Siv Jørstad, var også en tid elev på Kunst – & Håndværkskolen i Oslo.
Musikken blev en vigtig del af deres liv som kunstnere, og de protesterede ikke, da jeg i en ung alder ville have en sanguddannelse. Jeg fik en dygtig sangerinde, Målfrid Nydal Holsen i Førde, allerede mens jeg gik i videregående skole i midten af 1980´erne.
Hele min ungdom og opvækst har musik og kunst været en vigtig del af familiens liv. Min søster, Siv Kristin, blev en dygtig cellist og senere forfatter og digter, mens min anden søster ,Ingvill, blev billedkunstner, fortæller Rune.
– Udover deres kunstneriske praksis, lærergerning og senere eget kunstakademi, stiftet i firserne af min far, Inge Rotevatn, havde mine forældre kastet sig over det kæmpe projekt med det gamle, smukt beliggende og store hus på Nordvestlandet i Norge. Det blev med tiden  til den kombinerede kunstnerbolig & kulturcenter, Galleri Leikvin, fortæller Rune Rotevatn.
– Det gamle hus havde været en dommergård, hvor sorenskriverne sad og funderede på, hvordan love & forordninger skulle tolkes dengang. Med en veksling ikke kun i lovenes indhold og anvendelse gennem århundrederne, men også med en vekslen mellem, hvilket land og hvilken styreform, lovene kom i fra. Leikvins historie og min mormor Anna – Lisas tre jurist-uddannede-brødre i Sverige, gav mig inspiration til at begynde på jurastudiet, siger Rune

Hvad brugte du din jurauddannelse til?
– Efter forskellige ansættelser som jurist, advokatfuldmægtig, trygdechef, og konsulent i samme etat, stiftede jeg mit eget advokatfirma, som jeg drev frem til 2011.
Jeg var glad for at være advokat, men nyt skulle ske. Jeg involverede mig i forvaltningen af Leikvin. Jeg måtte vælge og fandt tiden rigtig til at give det ansvar for Leikvin, som havde påhvilet min familie sammenlagt i over 40 år, videre til andre med lyst, ressourcer og energi til at fortsætte vedligeholdelsen og driften af stedet – noget som har vist sig at være en rigtig beslutning, fortæller Rune.

Du vælger så kunsten?
– Ja, mens jeg havde min advokatforretning, uddannede jeg mig samtidig på L’Academie Port Royal i Paris. Jeg havde selvfølgelig inspiration og drivkraft til kunsten gennem mine forældre, min mormor og hele det store projekt omkring Leikvin. Dette, sammenholdt med min mormors fortællinger i min barndom, har nok haft en stor indflydelse på mine valg. Hun var en fantastisk medlevende fortæller, men hun var også en meget bestemt og karakterfast dame, som jeg gennem min barndom og opvækst fik en god tilknytning til, siger Rune.
–  Jeg vil gerne recitere et af min mormors digte, siger Rune spontant.

Tre ting
Jag vet, att allt vad jag æger
ær bara et flyktigt lån
i flyktige jordedagar
som snart skall tas mig ifrån.

Jag vet, jag har intet at fordra
och ringa, ringa att ge
men likvæl i denne afton
om tre ting måste jag be.

Ja, tre ting ville jag æga:
en sjæl utan bitterhet,
en kærlek som ej førtrøttas,
en tro som ej grænser vet.

Ty bitterhet, køld och tvivel
gør gudaboren till træl.
Herre, från bitterheten
rædda och rena min sjæl!

Digtsamling af Anna-Lisa Jørstad

Leikvin
I 2016 blev det store hus med den gamle ærværdige engelske have erhvervet af en Bergen-familie, og der arrangeres stadig kunstudstillinger og koncerter i huset. For nylig har det fået status som et af Norges mere end 100 historiske hoteller, under det nye navn, Skrivergaarden.

I morgen kommer sidste del af interviewet med Rune Rotevatn