Tekst & Foto Johnny Tauman
7.  juni 2020

Andet kapitel af 2

Tekst & Foto Johnny Tauman
7. maj 2020

– Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg samler på kødhakkere til montering på bord, fortæller Carl Oskar Christensen Blaaberg – i resten artiklen blot Calle – da han sammen med RYK IND RIBE udforsker samlinger, værkstedet, den tidligere skolebygning samt en enorm og eksemplarisk have.

Gamle kødhakkere som ekstremt samleobjekt. – Jeg ved heller ikke lige hvorfor, smiler Calle: – Men imponerende er de som her den store model 376.

Kødhakkere på stribe

I den lange række af kødhakkere er der specielt én, som Calle er glad for. – Det er den store fra Alexanderwerk – model 376. Den er godt 100 år gammel, siger han – og den er ikke til salg lige nu. På de store platforme som fx eBay går de ellers som ”varmt brød”.

Mange gode effekter, men for få til et loppesalg

Forærer lopper bort

I et hjørne ligger en stor bunke legetøj: spil, biler og bamser. – Det er desværre ikke nok til et loppemarked, så vi forærer det hele til velgørende formål for børn med særlige behov og udfordringer. Hjertet sidder det rette sted – og fungerer godt. Herom lidt senere.

Calle nyder at udfordre sin skaber kreativitet i “maskinrummet”.

Indblik i ”maskinrummet”

Turen fortsætter ind i ”maskinrummet”, hvor Calle stadig producerer på hobbybasis – fx tasker til betalingskort, pas etc. til ferieture.

Rummet er intimt med læder, stof og en lang række håndværktøjer. – Det sparsomme lys betyder ikke noget, konstaterer Calle, mens han fortæller om den tidligere produktion af polstermøbler – og hvordan han og Karen også har arbejdet i for høje koncentrationer af farlige dampe fra fx fortynderlim, som påvirkede lugtesansen.

Masser af gedigent møbeltræ står på lager

Møbeltræ i store mængder

Lageret af møbeltræ er stort – og Calle udpeger træ, som han netop har brugt noget af til at lave en havebænk. Og han rider ikke samme dag, han sadler: – ”Jeg fik ideen til bænken for godt ti år siden – kort efter jeg kom på pension – men det blev først nu, at jeg fik den bygget, smiler Calle, som blev sat skakmat på det naturlige spørgsmål: hvad er så dit nye projekt?

Calle har fået ny hjerteklap, der kan holde 25 år.

Ny hjerteklap

Der gik lidt tid, mens Calle tænkte, men så kom det kvikke svar: – Det haster såmen ikke. Jeg fik ny hjerteklap for 3 år siden, og lægen sagde, at den vil kunne holde i 25 år. Så der er jo mange år, inden jeg runder de 100. Han er stadig fuld mobil – det gælder både på cykel til brugsen i Kongeådal og Kammerslusen og i bil, når turen er lidt længere. Og selvom dåbsattesten siger 78 år, så Calle godt lide fart – og det har da kostet en bøde på landevejen. – Men i Hillerup SKAL farten ned – der køres al for stærkt gennem byen, konstaterer han.

Klasselokaler, omklædningsrum og gymnastiksal er fyldt godt op med gamle plader og brænde

Minder om gammel skole

Den næste oplevelse er snart lige så speciel som samlingen af ølflasker. Calle har valgt at opvarme 1300 m2 med træ i et stort træfyr samt en mindre brændeovn som supplement. Det er ikke så lidt brænde, der skal bruges om året, men både den gamle gymnastiksal i Hillerup Skole og flere klasselokaler er fyldt med opskåret træ til bristepunktet. Selv det tidligere pissoir på drengetoilettet er depot.

Hillerup Skole lukkede i 1963 efter en periode, hvor bygningerne tillige rummede alle børn fra Farup Skole (1961-63), mens centralskolen i Farup blev opført. Fra gårdpladsen kan man tydelig se den røde hovedbygning, som på første sal udover to værelser rummede en førstelærer lejlighed med kvist.

Fra frø til plante

Den eksemplariske have bygger på et princip, at alle planter er fremavlet af egne frø.

– Det giver en rigtig god fornemmelse, når vi ved, hvad planter og avlen kommer af, siger Calle – og viser rundt i en eksemplarisk have med kultiverede bed og havegange samt et stort drivhus.
Rundvisningen er ved at være slut.  Vi går gennem køkken og stuen, der ligger i det tidligere lagerrum.
Karen er i gang med at brygge kaffe – og Calle finder en flaske med en rød væske samt et par små glas frem. Væggene er for øvrigt prydet med malerier, som Calle har skabt.

Skøn rød drik

Mens tordenen nærmer sig, tager vi den sidste snak. Og der hældes op i de små glas – en flot rød farve. – Prøv at smag på varerne, byder Calle: – Vær forsigtig, for det smager som saftevand.

Flasken indeholder en vodkablanding brygget på jordbær / rabarber. Og hold da op! Som læser får I lige opskriften: et kilo frugt (i denne dri: jordbær og rabarber), 400 gram sukker og 70 cl. vodka. Når der er gået en måned, kan væsken filtreres og er klar til brug.

Hygger sig med venner

Karen har travlt – hun skal bage, da der kommer aftengæster. – Hver tirsdag kommer et ægtepar forbi og spiller Sequence – kvinder mod mænd, fortæller hun – og nævner i samme åndedrag, at der også er fire par, som tager en omgang whist en gang om måneden. Jo, de hygger sig!

Og sådan vil det også være, når Calle og Karen engang flytter ind til Ribe. Hvornår ved ingen – men Calle siger dog: – Hele vores opsparing skal ikke gå til at vedlige den store bygningsmasse med det unikke indhold.

En fantastisk rundvisning er forbi.

Tak for kaffe og eventyrlig drink.