Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 18. december 2025
Programmet for næste års Rued Langgaard Festival er nu ved at være på plads. Festivalen gennemføres fra den 3. til den 6. september.
Det ligger fast, at temaet bliver Sverige med musik af de to svenske komponister Ture Bagnström og Elfrida Andrée samt af Rued Langgaard, der have stor kærlighed til Sverige.
Den svenske verdensstjerne sopranen Christina Nilsson, kommer på besøg under festivalen. Hun har netop optrådt ved festspillene i Bayreuth og på Metropolitan Operaen i New York. I oktober 2025 fik hun titlen Hovsångerska af Hans Majestæt Kong Carl XVI Gustaf af Sverige.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Christina Nilsson
Festivalen får også besøg af Helsingborg Symfoniorkester, der spiller orkesterkoncert i Ribe Domkirke.
Den 25. og 26. april 2026 afholdes Rued Langgaard Konkurrencen i KoncertKirken og Sankt Markus Kirke i København. Konkurrencen består af en Hovedkonkurrence og en Særkonkurrence. I Hovedkonkurrencen kan man deltage i 5 kategorier – bl.a. i kategorien Arrangementer af musik af Langgaard. I Særkonkurrencen er det atter muligt at deltage med frie bearbejdelser af Langgaards musik. Valget af besætning og stilart er frit.
I Hovedkonkurrencen uddeles tre priser – 1., 2. og 3. prisen. Vinderen af førsteprisen i både hoved- og særkonkurrence vinder også et engagement på Rued Langgaard Festival 2026 i september i Ribe. Hele december er der mulighed for at købe partoutkort med julerabat til Rued Langgaard Festival 2026 til kun 1575 kr. Med julerabatten får du et partoutkort med adgang til samtlige koncerter, aktiviteter og foredrag under festivalens fire dage samt egen siddeplads fra torsdag d. 3. til søndag d. 6. september 2026.
Du kan også vælge et medlemskab til Rued Langgaard Selskabet for 1475 kr. inkl. en partoutbillet, og få tilbud på forskellige aktiviteter året rundt. Skriv til birgitte.ebert61@gmail.com for medlemskab.











































































