Tekst & Collage: Johnny Tauman       Foto: Privatfoto
23. september 2019

Dagens nedslående ordsprog er ‘en ulykke kommer sjældent alene’, som betyder, at ‘når noget først er gået galt, må man være forberedt på, at der vil følge mere af samme skuffe’. Peder Syv siger: Ingen ulykke alene. Allerede i biblen står der dog hos Ezekiel 7,5: Ulykke følger på ulykke, mens Makarios den Ældre omkring 300 f.v.t. sukkede: Den ene ulykke følger den anden.
‘En ulykke kommer sjældent alene’, sagde pigen, hun fik tvillinger.

Der er rigeligt at tage fat på – og så bliver huset endelig isoleret efter forskrifterne (privatfoto)

Mere omfattende

Jo, der er eksempler nok, hvor ulykken sjældent kommer alene.Kjeld Christiansen, der har købt den gamle smedie beliggende på Gørdingvej 2 i Jernvedlund, må håbe, at lykken snart vil tilsmile ham, så “rotteboet” igen kan blive beboelig.

Skrækkelig at få gulvene fjernet (privatfoto)

RYK IND RIBE har tidligere beskrevet, hvordan spor efter rotter var overalt i huset – selv i klaveret. Men renoveringen bliver langt mere omfattende end først antaget. ”Der har simpelthen været mere aktivitet, end vi havde forudset”, fortæller en misfornøjet husejer, der nu må flytte i husvogn de næste måneder, Kjeld har sendt et par billeder af køkkenet, som der ser ud lige nu.

Læs også artiklen:  ”Selv i klaveret var der tegn efter rotter

https://rykindribe.dk/artikler/selv-i-klaveret-var-der-tegn-efter-rotter-saa-vejen-til-en-renoveret-smedie-er-meget-lang/