Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, mandag den 30. september

Ribe Rotary er gået sammen med Farup Fælled og den lokale ungdomsklub om et helt specielt arrangement, hvis formål er at indsamle 12.000 kroner. Penge, der går til Farup Fælled til inventar med mere til ungdomsklubben.

Der er tale om en aften med god mad, god musik og god whisky, og arrangementet er åbent for alle.

Der bydes på røget ål på pumpernikkelbrød, røget torsk på smørstegt rugbrød med peberrodscreme samt bakskuld med rucola og kaperssmør. Hertil serveres Talisker whisky fra øen Sky.

Som hovedret serveres Cassolet Gryde med lam, røget spæk, hjortekød og stegte pølser i krydret sauce med urter og bagt kartoffelmos-urtemos og flute. Hertil gives Bowmore fra Islay.

Der serveres ost i form af gorgonzola med citrussyltetøj, syltede figner og valnøddebrød. Hertil Lagavulin fra Islay.

Desserten bliver Annes krydderkage med kaffe og Bunnahabin Whisky fra Islay.

Der fortælles om de fire whiskyer og whiskyproduktion generelt

Der vil blive fortalt om de forskellige whiskyer og om whiskyfremstilling generelt.

Til at sørge for den rette stemning kommer Tom Donovan og underholder og varmer op til fællessang.

Der bliver mulighed for at købe øl fra Ribe Bryghus.

Pris for mad, whisky og underholdning er 350 kroner, og tilmelding skal ske til Erling Pedersen på mail ep@logitrans.com eller SMS på 20761601 senest den 28.oktober.