
Tekst & Foto: Johnny Tauman
19. april 2021
Når gæster med gangbesvær er nået toppen af Ribe Kammersluse, har der været behov for at kunne hvile sig, indtil pulsen igen kommer ned. Det er nu muligt, idet Esbjerg Kommune har opsat en bænk på “toppen”. Da RYK IND RIBE var forbi mandag formiddag var der mange gæster ved slusen – flere var på fuglekik som det ældre ægtepar, mens andre nød solen og fik en let frokost i det fri.
Søren Krogh havde taget turen fra Ribe på cyklen – han måtte flere gange over broen, da den ene toiletbygning var aflåst.
I forbindelse med opsætningen af bænken udtaler Bjarne Kiholm: – Ros og tak til Anders Rohr og kommunen. Der var hurtig forståelse for, at en god Ribebænk ville gøre stor nytte oppe på Kammerslusen. Nu efter at gangbesværede og dårligt stående/ gående kan nyde udsigten og kræfterne måske kun lige har bragt dem på toppen, er det godt med et hvil – siddende. At kommunen endda, som ønsket lavede en topkvalitet af Ribebænken med god siddekomfort, er altså bare super godt – takker på alle brugers vegne. Blev indviet af vores trofaste besøgende











































































