Tekst: René Jørgensen foto: pressefoto
8. januar 2024
Rolf og Ritter – Mød cykellegenden og kommentator-eksperten
Kultur og aktivitetscentret i Egebæk/Hviding byder på en helt unik mulighed for at komme tæt på og bagved Tour de France cykelløbet, hvor de blandt andet vil fortælle historien om, hvordan løbet voksede fra en vild idé til en stor verdens begivenhed.
De to herrer har garanteret fået de fleste cykelsportstilhængere til at følge deres medrivende formidling af Tour de France og andre af verdens store cykelklassikere.
Rolf Sørensen er med sine 65 sejre i 17 sæsoner Danmark mest vindende cykelrytter gennem tiderne – i sadlen syv gange i touren.
Dennis Ritter er kendt som en af den danske sportsjournalists og tv-sportsskærms mest kyndige kommentator med stor viden inden for cykelsporten.
De to kyndige kommentatorer har siden 2006 arbejdet sammen på TV2, hvor ikke mindst Rolf Sørensen med sin erfaring og viden har givet de danske cykelentusiaster mod på selv at sætte sig på cyklen, og køre landevejene tynde.
Mød de to kendte, og få en unik mulighed for at komme helt tæt på og bagved Tour de France, krydret med personlige anekdoter og insiderviden, på Egebæk/Hviding kultur og Aktivitetscenter.
Lørdag den 3. februar 2024 kl. 19.00. Dørene åbnes kl. 18.00.