Tekst: René Jørgensen, foto privat
10. januar 2026.

Røgudvikling i bolig på Nørremarken – ingen brand

Brandvæsen og politi rykkede lørdag formiddag ud til en alarm på Nørremarken i Ribe. Alarmen lød på røg i et hus i Gyvelparken.

Ved ankomsten kunne brandvæsenet konstatere, at huset var fyldt med røg, men der var ingen brand. Boligen blev grundigt udluftet, og der var ingen tilskadekomne – hverken mennesker eller dyr.

Efter cirka en time kunne brandvæsenet vende tilbage til stationen, oplyser vagthavende ved Ribe Brandvæsen.