Tekst og foto: Renè Jørgensen (arkivfoto)
4. oktober 2021.
Røde Kors Ribe samlede ind i weekenden til Landsindsamlingen.
Søndag den 3. oktober var de frivillige fra Røde Kors i Ribe på gaden og selv om vejret var dårligt, blev der samlet godt indtil. I år går pengene især til børn og unge i Danmark, men Syrien, Yemen og Afghanistan får også del i de indsamlede penge.
– Stor tak til alle der gav et beløb til Røde Kors Landsindsamlingen – og en stor tak til alle der meldte sig til at gå en rute. Selvom det var meget dårligt vejr så mødte alle op – det var dog ret våde penge vi fik og især sedlerne, som der heldigvis var en del af, skulle tørres for ikke at klistre sammen, fortæller formand Poul Madsen.
Årets indsamling blev på kr. 17969,- heraf næsten 5.000 på Mobile pay på konto 51358, som stadig er åben, hvis man ikke var hjemme da indsamlerne var forbi og man gerne vil støtte.









































































