Tekst og fotos: Renè Jørgensen
12. juli 2021.

– Røde Kors i Ribe giver os en god hverdag

Sådan lyder det fra de tre medarbejdere på Røde Kors, der er i aktivering og afklaring af Esbjerg Kommune. 20 årige Maddox Künnapuu har aldrig haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, men hverdagen er nu med faste opgaver. Maddox kan lide sit arbejde, som det meste er tiden bruges på at få styr på de smykker, som kommer ind hos Røde Kors.

Rasmus Nørby på 33 år kender til livets barske sider. Rasmus er i afklaring og får afprøvet, hvor mange timer han kan arbejde. Rasmus håber, at det kan blive til et fleksjob. En periode som hjemløs og med misbrug i bagagen, håber Rasmus på en afklaring af arbejdslivet. Måske har du set Rasmus tidligere -han var med på fodboldlandsholdet for hjemløse for år tilbage.

27 årige Andreas Z.C.P. kender også til at være hjemløs. Han er ligeledes på vej til en afklaring om flexjob og finde sin plads i arbejdslivet. Når telefonen ringer i sorteringslokalet, er Andreas klar med blok og kuglepen. Det handler om at få planlagt afhentning af effekt hos en borger – og få sammensat et kørselsskema, før han ruller ud med to garvede medarbejdere hos Røde Kors.

De tre unge fra kommunen stortrives hos Røde Kors. Samstemmende siger de, at der er en god atmosfære – og at alle er venlige og hjælpsomme. Der er tilknyttet to faste mentorer.

Når man træder ind i butikken ved Røde Kors, bliver man mødt med smil og venlighed. Det er nok det de tre unge mennesker allermest har brug for, nemlig tillid. Når snakken falder på politik, er der ikke megen ros at finde – dertil er de nok for ofte blevet skuffet. Og der er da heller ingen, der skal regne med deres stemmer til valget.

Efter en god snak i rolige og hyggelige lokaler, vender de tre tilbage til arbejdsopgaverne.