Tekst og foto: Renè Jørgensen
10. december 2018.

–  Pengene til hjælpen er tjent ved et godt salg i genbrugsbutik, som bliver besøgt af rigtig mange mennesker, og mange afleverer også fine og gode ting til videre salg, fortæller Poul Madsen, der er formand for Røde Kors Ribe, og til alle kunderne sender han en stor tak.

45 familie har søgt om en julekurv hos Røde Kors Ribe, men økonomien ved salget i butikken rækker kun til 35 kurve, derfor er der nu taget initiativ til at man kan støtte indsamling ved at sætte penge ind på Frøs regnr. 9738 konto 2749335 mærket ”Julehjælp”. Er der nogen der vil støtte projektet, så kan det nås endnu.

Hos Røde Kors Ribe er man glade for bruge pengene til hjælp i lokalområdet.

– Vi samarbejder med Familierådgivningen, Esbjerg Kommune, som finder frem til de familier vi hjælper med en kurv. Det er familier forvaltningen har kendskab til – eller familier, der søger via vores ansøgningsskema.  Her i Ribe har vi en aftale med Kvickly, som pakker en stor pakke dagligvarer, med alt hvad der hører julen til. I kurven er der varer for kr. 800,00 fortæller Poul Madsen, som samtidig kan fortælle at Røde Kors på landsplan har et samarbejde med COOP.

Røde Kors uddeler kurvene fredag den 21. december og har i ugen op til, været i kontakt med familierne, dels for at fortælle, at de vil få julehjælp, dels for at aftale tidspunkt for afleveringen. Kurvene bliver afleverer på hjemadressen efter aftale. Der er dog også mulighed for selv at afhente pakken ude i butikken.