Tekst & Foto: Johnny Tauman
3. juli 2025

– Mon du kan huske mig, spurgte en ældre kvinde, Bodil Nørgaard, der deltog i gruppen med 70 års jubilæum for Studentereksamen. Til årets Translokation på Ribe Katedralskole var der fire studenter, som havde bestået eksamen tilbage i 1955 – og alderen er vel omkring de 90 år.

Bodil stammer fra Gørding, men valgte at tage sin studentereksamen på Ribe Katedralskole. I dag er hun bosiddende i Lemvig, hvor hun har fungeret som læge. Bodil havde valgt selv at køre til Ribe med en overnatning.

Mød Povl og Niels

Niels Korsgaard, der som ung boede i Gravsgade, er meget tilfreds med antallet af medlemmer i Ripensersamfundet, der blev øget med 25 efter receptionen i fredags og nu tangerer 1300 – og han nævner også det store fremmøde af jubilarer, men herom senere.

Først skal vi møde Povl Dons Christensen, som i en periode af sit liv boede i Korsbrødregade.
Povl var mødt frem til Translokationen i anledning af sit 60-års jubilæum.
Til RYK IND RIBEs læsere giver han følgende oplevelse af dagen!

En mindeværdig dag

Translokationen på Ribe Katedralskole er på mange måder en mindeværdig dag – selvfølgelig for alle de nyudsprungne studenter og deres familier, men også for medlemmerne af Ripensersamfundet, som er en forening af tidligere elever fra skolen.

Klargøring til fest

– Ripensersamfundet er med bag kulissen, fortæller Povl og tilføjer. – Mens der synges og holdes taler i den stemningsfyldte skolegård, knokler bestyrelse og tidligere bestyrelsesmedlemmer med at stable en reception på benene.

Bestyrelsen for Ripensersamfundet: Tina Skov Larsen, Hans Jørn Kolmos, Ulla Kayser, Elisabeth Sydenham, Hans Erik Christensen, Niels Korsgaard og Henrik Præstholm

I skolens store sal arrangeres serveringsborde med øl, vin, og sandwiches. Og sættes borde op til gæsterne med flag, og for de ældste årgange jubilarer bliver der reserveret specielle borde.

Hvilket er stærkt nødvendigt, for knapt lyder de sidste strofer fra afslutningssangen i skolegården klokken 12, før studenter, deres familier og jubilarer strømmer ind. Og det er mange, så salen bliver fyldt godt op.

Bestyrelsen og dens hjælpere i Ripensersamfundets røde forklæder har travlt med at fylde glas med øl fra fustagerne og åbne flasker og fylde vin i glas. Men trods det første kaotiske kvarter, hersker der hele tiden en varm og god stemning. Alle er glade.

Havde fået fri i år

– I mange år var jeg selv en del af ’hjælpeholdet’, men i år havde jeg fået fri, fortæller Povl og er glad for, at bestyrelsen havde skaffet ekstern hjælp fra nogle unge mennesker.
Povl havde nemlig 60-års studenterjubilæum, og det var lykkedes at samle 24 fra årgang 1965 – mere end halvdelen af de 47 nulevende.
– Ja, faktisk har vi holdt jubilæum hvert femte år siden vores 15-års jubilæum. Og det er altid en stor fornøjelse at se ’de gamle’ igen. Og ret hurtigt er vi helt på bølgelængde. Måske endnu mere nu, hvor vi alle er blevet pensionister, lyder det med et smil, mens der tages billeder.

En årgang på omkring 60 studenter

Vores årgang havde siddet spredt i den store skolegård under formiddagens program blandet med de mange hundrede gæster, og hvor vi blandt andet glædedes over genhør med ”De ti linde” fra skolens kantate. I gamle dage blev hele kantaten opført ved translokationen, men da var vi også kun cirka 60 studenter. I år, hvor der er 246 studenter, må de musikalske indlæg vige pladsen for de mere ceremonielle uddelinger af eksamensbeviser og legater. Men der er stadig en varm stemning.

Gode (og dårlige) anekdoter

– Vi fandt vores fælles bord i salen. Og så begyndte snakken, skriver Povl i sin fortælling. Den fortsatte efter en times tid på Backhaus, hvor vi fik en frokostplatte i vores eget lokale på 1. sal. Og efter maden gik vi ned i baghaven (hvor der i min barndom var en lille zoologisk have) til kaffe og mere drikkelse. Der blev snakket ’voksensnak’ men der var i den grad også plads til gode (og dårlige) anekdoter fra ’de gode gamle dage’.  Det var godt at blive mindet om også de skøre små og store begivenheder.

60 års jubilarerne blev siddende her indtil sidst på eftermiddagen, hvorefter de skiltes med den klare holdning, at der ikke skulle gå fem år inden de mødes igen. – Vi bliver jo ikke yngre..

Set fra redaktørens plads

RYK IND RIBE har også fået redaktøren for Ripensersamfundets blad til at give et indblik i ”maskinrummet”.

Niels Korsgaard pointerer, at Jubilarreceptionen, der afholdes efter translokationen er en begivenhed, som udelukkende arrangeres og betales af Ripensersamfundet. Skolen lægger velvilligt Salen til rådighed.
– Vi inviterer bredt, og som du måske hørte i skolegården, inviterer vi jubilarer, årets studenter og skolens lærere og øvrige medarbejdere. Niels siger, at man ikke lægger ikke vægt på, at man er medlem af Ripensersamfundet for at deltage, men ser da gerne, at man i forbindelse med receptionen melder sig ind. – Vi fik på selve dage 25 nye medlemmer, hvilket vi er glade for. P.t. er vi omkring 1300 medlemmer, så det er ikke nogen helt lille forening.

249 jubilerende medlemmer

Jubilarerne, der inviteres, fremgår af de seneste nummer af Ripenserbladet og i år var der 249 jubilerende medlemmer. Hertil kommer de ikke-medlemmer, der deltog sammen med de øvrige inviterede, så vi beværtede omkring 500 med fadøl, vand og minisandwich.

Jubilarerne, der annonceres i Ripensersamfundets blad, starter med 10 års jubilarerne og fortsætter derefter med invitation af medlemmer med 5 års spring.
I år var de ældste, der deltog 70 års jubilarer, hvor der kom 4 med studentereksamen.
Derudover var der 12 realister med 65 års jubilæum,
24 med 60 års studenterjubilæum,
18 med 55 års studenterjubilæum,
ca. 50 med 50 års jubilæum,
12 med 45 år,
38 med 40 år,
ca. 10 med 35 år,
ca. 20 med 30 år og
55 med 10 års studenterjubilæum.
Niels har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om der deltog 15 og 20 års jubilarer

5-6 fotograferer

Ripensersamfundet sørger for, at der i skolegården er reserveret pladser forrest til de allerældste årgange og reserverer borde i salen til årgange med 50 års jubilæum og opefter.

Desuden er der 5-6 personer, der tager billeder både ved receptionen og ved de frokoster, som efter receptionen foregår ude i byen på forskellige restauranter og beværtninger. Nogle af disse billeder bringes i det kommende nummer af Ripenserbladet. – Desuden tager jubilarerne også selv billeder, som sendes til mig. Jeg får omkring 100 – 200 billeder pr. jubilæum, tilføjer Niels Korsgaard.

Lever op til GDPR-reglerne

I det hele taget er der en meget god stemning. Alle virker glade og mange sætter stor pris på den indsats, vi i Ripensersamfundets bestyrelse gør for at samle oplysninger om jubilerende medlemmer. Disse oplysninger, som vi sikrer lever op til GDPR reglerne, bliver flittigt brugt til at samle jubilarerne.

Det kan også nævnes, at der ikke er mange gymnasier i landet, der sørger for at jubilerende studenter samles og fejres. Højst en håndfuld gymnasier.