Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. juli 2023
Det er ikke et hvilket som helst kamera, Rinnie Mathilde Ilsøe benytter, når hun enten er ude på bestilte opgaver eller trisser rundt i Ribes gader for at finde unikke motiver. – Da lukkeren i mit gamle kamera brød sammen, var gode råd dyre, fortæller hun til RYK IND RIBE, da vi fik en snak over en kop kaffe ved Queedens Gård. Hun søgte efter sit yndlingskamera – Sony A7R4 og fandt et brugt med godt 30.000 klik til den fornemme pris á 15.000 for alene det spejlløse kamerahus.

Foto: Johnny Tauman
På fotoopgave ved Andeøen
Dagens fotoopgave var bestilt af studenten Charlotte fra Starup, som ønskede at blive fotograferet med en naturkulisse. Mødet mellem Rinnie og Charlotte fandt sted på parkeringspladsen ved Hovedengen – og sammen gik de snakkende gennem Bostons gård til Dagmarsåen / Andeøen.

Foto: Johnny Tauman
- Foto: Johnny Tauman
- Foto: Johnny Tauman
RYK IND RIBE fik mulighed for at følge optagelserne, som foregik professionelt med en student, som også var bekendt med at have modelattitude.
Begejstret over optagelserne
En række forbipasserende turister fik mulighed for at følge optagelserne – og ikke mindst de begejstrede udbrud, når Rinnie havde fået sine optagelser i hus – specielt i forhold til Sonys evne til at fange fokus på øjnene gennem 50 mm objektivet – en klar øjenregistrering Eye AF i realtid.

Foto: Johnny Tauman
Rinnie har 6 børn
Rinnie bor i Hviding med sin mand og har 6 børn. Den 44 årige kvinde, der er uddannet som pædagog på Seminariet i Esbjerg i 2016, har fra først forhold tre børn født i 1997, 1999 og 2001. – Det ser ud som du er den store systematiker – og kan to tabellen. Men det afviste Rinnie straks – og fortalte herefter om sit nye forhold. – Vi fik sammen barn i 2013 – og havde herefter travlt med uddannelse. Som så mange andre forældre, ville familien jo gerne have et barn mere, og da Rinnie blev gravid var det så med tvillinger, som blev født i 2017.
Forkærlighed for hundemotiver

Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
Rinnie har leveret en række billeder til Ribe Billeder, men hovedparten af hendes opgaver er hunde, hvor hun dels fotograferer for en række hundeklubber/-racer og K9Biathlon, som bla. giver en række spektakulære optagelser på forhindringsbanen, hvor eksempelvis vand skal passeres.
Aktiv på Ribe Billeder
Er der nogle motiver i lokalområdet, som du elsker at fotografere? – Jada, – motiver i VikingeCentret, hvor min mand tidligere arbejdede med bueskydningen og så Mandø Ebbevej og Vadehavet. – Jeg tager alle min billeder håndholdt – jeg er simpelthen for utålmodig til at sætte stativ op og arbejde med selvudløser.
Kender sine begrænsninger
Er der nogle opgaver, som du helst undgår? – Da jeg tager mange billeder – både i jpeg- og rawformater, så vil jeg helst undgå bryllupper, konfirmationer og barnedåb. Rinnie nævner i den forbindelse: – Disse festligheder er så definitive. Hvis jeg klokker i det, er minderne fra deres store dag ødelagt, så det stoler jeg ikke nok på mig selv til at gøre, selvom jeg da har lavet undtagelser specifikt med børn med særlige behov. Disse optagelser brænder jeg for at tage.

Foto: Johnny Tauman
Men jeg kan da godt finde på at tage et portræt i ny og næ, siger Rinnie, der ”kun” arbejder med to objektiver: 50 mm Sigma 1,4 og 70-180 Tamron 2,8. Jeg havde flere objektiver, men dem har jeg byttet til en blitz (som jeg i øvrigt næsten aldrig benytter).
Kunne tænke mig lag-kursus med Roed
Hvis du vandt en masse penge, hvad ville du så investere i? – Jeg er meget tilfreds med mit udstyr, så hellere noget helt andet. Jeg kunne godt tænke mig at deltage i et kursus med Lars Roed, hvor han demonstrerer, hvordan man kan få mange forskellige lag til at spille sammen. Og jo! Når børnene engang er flyttet hjemmefra, så skal vi vel ind og bo mere centralt.
Pædagog – nu uden job
Rinnie har arbejdet som pædagog og tillidsrepræsentant i Bramming – og senest i et job i Asylcentret, som desværre sluttede 30. juni.
Stop Tiden Foto
Rinnie har fotogalleriet: Stop Tiden Foto, hvorfra vi har lånt nedenstående:
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
Andre af Rinnies optagelser
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
- Foto: Rinnie Mathilde Ilsøe
Og sådan kom fotoopgavens endelige resultat til at tage sig ud: