Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. december 2020

Ringbroen har siden 1954 løst de trafikale udfordringer på omfartsvejen ved Ribe – og skulle i dag have været udskiftet med en ny bro med en funktion, som sikrer, at høje skibe kan sejle ind til Ribe Havn. De første undersøgelser i forbindelse med Vejprojektet på rute 11 viste, at Ringbroen ikke var fremtidssikret i forhold til de trafikale mønstre, som er under udvikling. Men nu er der som bekendt taget nye prøver, og i januar kommer så den endelige dom over broen.

Ribe Kommune som bygherre

Den nuværende ringvej og bro blev i maj måned 1953 udbudt i tre hovedentrepriser: jordarbejde, broarbejde og belægningsarbejde. I forhold til i dag, var det en konstruktion, hvor Ribe Kommune skulle opføre omfartsvejen, og Ribe Amt efter 5 år skulle overtage driften.

Ni firmaer gav tilbud

Der kom ni tilbud på brobyggeriet, der skulle efterleve en lang række krav. Midt i juni valgte Ribe Byråd det billigste tilbud givet af et århusiansk murer- og entreprenør firma. Beløbet lød på 306.566 kr.

Krav og ønsker til broens dimensioner: den projekterede brohøjde – kote 3,50 – 3,75 efter dansk normalnul blev af Sejlklubben vurderet som tilstrækkelig under normale vandforhold i åen.

Forrygende hastighed

Arbejdet gik forrygende – og allerede sidst på sommeren 1954 kunne omfartsvejen indvies. Dertil skal lige nævnes, at der BLEV taget hensyn til naturen og anlagt ”transportstier” med 2 m græs og sen stenbeklædt banket under broen, men der lå ikke strenge krav i forhold til fiskepassagen (at der ikke måtte falde beton i vandet med risiko for at ramme snæblen). I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen (2015) blev stedet besøgt – og følgende iagttaget: – ”to steder blev der observeret odderekskrementer. Det ene sted var ekskrementerne relativt friske. Ud over dette var der ikke tegn på, at større dyr anvender underføringen som faunapassage”.

Omfartsvejen satte sig

Den officielle åbningsdag for færdsel blev noteret som 30. september 1954 – og derfor også overdragelse til Ribe Amt samme dato i 1959. Ribe Kommune havde ansvar for vejen – og dermed også at udbedre skader. Og med en omfartsvej på en blød bund, så blev der nok at tage fat på. Således satte vejen sig 25-30 cm. Der blev iværksat et større forstærkningsarbejde – og dermed skulle overtagelsen i 1959 således bare være en formsag. Men det skulle vise sig, at Ribe Amt stillede nogle ekstra krav – og efter mange tovtrækninger skulle man helt frem til 20. september 1967, inden Ribe Amt endelig godkendte overtagelsen.

Afventer økonomien

Når vi ser på Vejprojektet med udvidelse af Rute 11 og en klapbro, så er der jo også her sket nogle forskydninger, som Vejdirektoratet ikke havde forudset. Selve vejprojektet med fire spor gennem Ribe Nord og plantagen samt interim vejene er stort set færdigt. Og klapbroen – eller den bevægelige bro – afventer, at de økonomiske rammer kommer på plads.

Fra 40 til 55 millioner

Der blev tidligere afholdt licitation på broen, hvor fem kunne byde ind, men INGEN ville bygge for 40 millioner kroner. Det sidste beløb, som Vejdirektoratet har meldt ud er øget med 15 millioner kroner til alt: 55 millioner kroner. Noget helt andet beløb, end hvad den nuværende bro kostede: 306.566 kr.

Enkel design og tunnel ved Bjerrumvej

I VVM redegørelsen kan man desuden læse følgende om en ny bro samt ikke mindst overgangen ved Bjerrumvej: ”Broen på Ringvejen udformes som klapbro. Her vurderes det, at en enkel klapbro kan indpasses, hvis den fremtræder meget enkel og underspillet i sit design. En stitunnel under omfartsvejen ved Bjerrumvej vil medvirke til at skabe en større sammenhæng mellem byen og marsken – dette vil især få betydning for de rekreative forhold, hvor adgangen mellem by og marskområde bliver både mere trafiksikker og enkel”.

Skoven og åens fauna

Da Ribe Plantage blev reduceret ved anlæg af den firesporede vej, skal der anlægges ny skov svarende til samme antal m2. Da Plantagen er af stor rekreativ betydning for lokalbefolkningen, påtænkes det derfor at udlægge erstatningsskoven i tilknytning hertil. Hvor dette bliver, er endnu ikke oplyst.

Odderen

Og tilbage til odderen, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Der er en stabil odder bestand i Ribe Å-systemet. I anlægsfasen af en ny bro skal der være særlig opmærksomhed på forholdene for odderen. der igennem hele anlægsperioden kan passere uhindret langs åen.

Snæblen og de andre fisk

Og med hensyn til det våde element, skal opmærksomheden være på bla. fiskearterne snæbel, bæklampret, flodlampret, havlampret, stavsild og laks.
Snæbel-bestanden i Ribe Å er blandt de vigtigste i Danmark, og den er særligt prioriteret i habitatdirektivet.
Derfor er det meget vigtigt, at der ikke er aktivitet eller barrier i Ribe Å i perioden, hvor de voksne fisk trækker op til gydepladserne, og i perioden, hvor de unge fisk trækker ud i havet. På den baggrund forventes det, at der kun må udføres eksempelvis nedramning af pæle til understøtning af støbeform til betonbroen i perioden fra juni til september.
Bæklampret, flodlampret og havlampret passerer igennem området på vej til gydepladserne. Ved etablering af bygværk over Ribe Å, der kræver nedbankning af pæle i åen, skal tætheden af lampretter i de pågældende områder undersøges med elfiskeri.
Laks er i vandløbet hele året, men gydepladserne ligger højere oppe i vandløbet. Hensynet til laks er generelt ikke kritisk i forhold til mindre og kortvarige fysiske påvirkninger af åen.

Maden kommer lige forbi

En fiskehejre har fundet en fantastisk plads, hvor Tved Å, Ribe Vesterå og Stampemølleåen mødes øst for Ringbroen. Spisekammeret ligger lige for

 

Kilder

Vejdirektoratets hjemmeside
Ribe Omfartsvej – VVM-redegørelse – Miljøvurdering – 534/2015
”Levende viden”/ 2017: Karen Jermiin Nielsen: ”Ribes første omfartsvej”.