Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 21. august.

I skovens dybde skulle der være ro. Men sådan har det ikke været tilfældet i Ribe Plantage.

Her har en strid om ridning eller ej udløst en sag i kommunens udvalg for teknik og byggeri. En strid, der nu er endt i en afgørelse om, at handicapridning er tilladt i området omkring Galgebakkerne, mens anden form for ridning er tilladt i hele området.

Striden går tilbage til 2017, da kommunen af hensyn til plantagens træer begyndte en udtynding i skovbunden.

I år reparerede man gangstierne, så de fik en ny belægning, og desuden blev der anlagt nogle nye ridestier. Det var stier, der blev lavet uden belægning og som blot blev markeret ved, at skovbunden blev slået, så man kunne se, hvor hestene skulle færdes.

Det medførte indsigelser fra både lokale rideskoler og lokale beboerforeninger. Frygten gik bl.a. på, at man fra beboerforeningerne var bange for, at hestene skulle løbe løbsk og være til gene og fare for fodgængere.

Kompromiset blev en afgørelse gående ud på, at handicapridning, der foregår ved, at hestene med rytter trækkes af en anden person, må foregå i området ved Galgebakkerne, mens almindelig ridning er tilladt i hele området.