Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman, søndag den 13. august 2013
En af Ribe HK’s meget talentfulde spillere, Mads Aarhus Lauridsen, kommer hjem fra det netop overståede VM for U19 herrer i håndbold med en sølvmedalje om halsen. Mesterskaberne blev afviklet i Kroatien.
Mads Aarhus Lauridsen har været en del af det danske landshold, der nedlagde alle hold på vejen til finalen. Syv sejre ud af syv mulige blev det til. I finalen mødte danskerne det på tiden fantastiske stærke spanske hold, og selv om danskerne fulgte godt med til midten af anden halvleg, var overmagten for stor.
Sejren blev på 28-23 til spanierne, men indtil midten af anden halvleg var Danmark helt med, og med et mål bagud scorede Mads Aarhus det udlignende mål til 21-21. Danmark var med til 23-23, men herefter overtog spanierne teten.
Mads startede med at spille både fodbold og håndbold som 6-7 årig, men det blev håndbolden, der blev ”spillet”. Mads har tidligere til Ryk Ind Ribes Johnny Tauman fortalt, at drømmen er at komme til at spille for Barcelona.