Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, torsdag den 28. juli 2022
Ribes nye domprovst vil blive indsat i embedet ved en Gudstjeneste den 13. november. Det ligger fast, men hvem der bliver indsats, er endnu ukendt.
Formanden for domsognets menighedsråd, Tage Rosenstand, fortæller, at der er kommet et godt felt af ansøgere til den ledige stilling.
– Jeg kan ikke sige, hvor mange ansøgere, der er, men vi er godt tilfredse og meget fortrøstningsfulde, fortæller Tage Rosenstand.
Det er en langstrakt proces at finde en ny domprovst efter Jens Torkild Bak, og sommerperioden har ikke gjort den proces kortere.
– Vi er nu i den fase, hvor vi skal have ansættelsessamtaler i løbet af august, fortæller Tage Rosenstand.
Domprovsten er ud over at være den kirkebogsførende sognepræst ved domkirken også biskoppens stedfortræder.









































































