På vegne af foreningen Jazzin’Ribe skriver Martin Schack, Kirsten Dons Christensen og Jens H. Larsen disse mindeord over Anita Andersen, der er død 64 år gammel.  Foto Jens K. Jørgensen.

Med Anita Andersens død har musiklivet i Ribe og ikke mindst jazzen mistet en organisatorisk ildsjæl og personlighed ud over det almindelige set i lyset af hendes store arbejdsindsats som frivillig i foreningen Jazzin’Ribe gennem mere end 20 år.

Meget hurtigt påtog hun sig her opgaven som foreningens kasserer. Udover at holde styr på økonomien var hun en drivende kraft i foreningens gøremål. Ikke mindst i forhold til de årlige jazzfestivaler, hvor hun var en væsentlig krumtap i alt det praktiske med at planlægge og afvikle festivalen. Det være sig kontakten med de medvirkende musikere, organiseringen af det frivillige hjælpearbejde samt fundraising til festivalen og foreningens aktiviteter i øvrigt.

Anita indtog også en vigtig rolle i planlægningen af Jazzin’Ribes årlige weekend med jazzcamp,  som er et tilbud til børn og unge fra musikskoler rundt i hele landet om at blive inspireret og undervist af professionelle musikere. Hun var her med under hele campen og sikrede med sit nærvær og sin omsorg en tryg og fast ramme for de elever, der deltog.  Adskillige deltagere har efterfølgende i høje toner rost initiativet som et vigtigt bidrag og skub til deres videre udvikling som musikere.

Alle disse gøremål var båret af et stort engagement og bankende hjerte for musik. Hun tog fuldt ejerskab og gik til opgaverne med stor ildhu parret med tæft og talent for organisation og evne til at engagere og involvere alle, hun var i kontakt med.  Og hun påtog sig gerne og helhjertet rollen som den styrende og ledende, hvilket gjorde hende til et naturligt og samlende midtpunkt for foreningens aktiviteter og relationer – både udadtil og indadtil.

Selv efter hun blev ramt af alvorlig kræftsygdom lod hun sig ikke slå sig ud men fortsatte ufortrødent og med fuldt engagement til det sidste sit arbejde i foreningen til gavn for jazzen, hvilket også var typisk for Anitas positive tilgang til tilværelsen i det hele taget.

Vi, der har arbejdet sammen med Anita i Jazzin’Ribes bestyrelse og i forbindelse med jazzfestivalerne, vil huske og mindes hende for hendes smittende humør og ligefremhed. Hun lyste op i ethvert selskab med sit vindende væsen og var på den måde en samlende figur også socialt. Hun kunne være kontant og direkte i sine udmeldinger, der dog blev afleveret ærligt og med respekt, så man aldrig var i tvivl om, hvad Anita mente og stod for. Når man så lærte hende at kende, fandt man hurtigt ud af, at her var også en kærlig og omsorgsfuld person med stor menneskekundskab, som altid var parat med hjælp, gode råd og skulderklap.

Anita Andersen – kærligt omtalt som Ribes jazzmama – har nu forladt denne verden og efterlader dermed et stort savn hos alle i det lokale jazzmiljø samt i jazzkredse og blandt musikere i det ganske land.

Anita vil blive husket, mindet og respekteret for hendes store personlige engagement og frivillige arbejdsindsats, hvor hun har været med til at placere Ribe på det musikalske landkort inden for jazzen.