Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman, torsdag den 30. maj 2024
Ribe by Night er et tilløbsstykke, der samler masser af mennesker i byen. Og i morgen, fredag den 31. maj, bliver garanteret ingen undtagelse, når byen igen inviterer til en god oplevelse.
Det er Ribe Handel, der står bag arrangementet, og ud over en masse underholdning er der også en lang række butikker, der præsenterer nogle rigtige gode tilbud til de mange kunder, der besøger byen og forretningerne.
Festlighederne starter klokken 15,30, hvor faklerne i byen tændes. Klokken 17 er der legeland foran Turistinformationen for børn i alle aldre, og fra klokken 17,30 til 21,30 kan aftensmaden reddes ved Jønnes Grill på Skibbroen. Her sælges der nemlig pulled pork og pølser.
Klokken 18 er det sanger og Youtuber Mads Christian, der kan opleves på Domkirkepladsen, og lokale Flemming Bevense optræder fra klokken 19 på Skibbroen.