Tekst Hasse Jørgensen, foto Ove Detlevsen, torsdag den 6. april 2003
Ribe har mistet sin æresborger og store mæcen, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der er død 78 år gammel.
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen gik på Ribe Katedralskole, og her grundlagdes hans store interesse for Ribe.
Som direktør for Ny Carlsberg Fonden har Hans Edvard Nørregaard-Nielsen været med til at kanalisere millionbeløb til Ribe, som i den grad har været med til at sætte Ribe på det kulturelle og kunstneriske landkort.
Som tak for indsatsen blev han udnævnt som æresborger i Ribe i november 2005 mens nu afdøde Preben Rudiengaard var borgmester. Udnævnelsen skyldtes ikke mindst forarbejde af nu afdøde borgmester Jens Christensen og tidligere højskoleforstander Henrik Noer.
Hans Edvard Nørregaard-Nielsen var født i Sdr. Nissum. Han var mag.art. i kunsthistorie og fra 1988 til 2013 direktør for Ny Carlsbergfondet og adjungeret professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.
Han skrev flere erindringsbøger eller “tidsbilleder”, som han kaldte dem: Mands Minde (1999), Riber Ret (2001), Noget nær (2006) og senest Som sagt (2008).
I 2002 fik han boghandlernes forfatterpris De Gyldne Laurbær for Riber Ret, der handler om hans tid som elev på Ribe Katedralskole i 1960’erne.

Tavlen med navnene på æresborgere i Ribe hænger på Det gamle Rådhus