Tekst og foto: Renè Jørgensen
2. august 2019.

RIBER ROCK: Rock and roll og snak om gamle dage.

Når ripensere kommer hjem til Ribe den sidste lørdag i august, er det sikkert for at mødes med de gamle venner, der er spredt ud over hele landet – sammen har de ungdommen og musikken fra 60´erne til fælles.
Sten Arlund Mogensen, Steve Bradwell og Jørn Viborg var onsdag samlet på POSTGÅRDEN for at snakke dette års arrangement igennem.

Det er 17. gang Ribe Rock brager løs i gården ved POSTGÅRDEN, som normalt er fyldt en halv time efter, dørene er åbnet, så hvorfor skulle det være anderledes i år.
Fire bands er på programmet. Der bliver velkendt ”tråd”, ikke mindst fra Jens Lohmann, der i år optræder med et nyt band, The Old Boys Rock, men tag ikke fejl: den glimrende strengeleg, de hurtige fingre på guitaren skal nok få selv den døveste i forsamlingen til at klappe med.

Me And The Others, vel nok et af de ældste Ribe-bands starter festlighederne med velkendt 60´er lyd, der kan synges med på.

Nye er også trioen CITATION med Kalle Schwarts, Leif Sørensen og Steve Bradwell.
Steve, den gæve englænder, der i tidernes morgen solgte en guitar til Chris Norman fra gruppen SMOKIE, vil underholde med numre af blandt andre Gerry and the Pacemakers, Cliff Richard og naturligvis CCR – Creedence Clearwater Revival. Det amerikanske rockband eksisterede fra 1967 til 1972 og blev kendt for deres “deep south rock”, der kombinerede elementer af country rock og rock’n’roll.
CCR er anerkendt som et af genrens mest indflydelsesrige bands, og gruppen har solgt over 26 mio. albums i USA alene.
Bandet blev især kendt for sange som “Proud Mary”, “Bad Moon Rising”, “Have You Ever Seen the Rain”, “Down on the Corner”, “Lookin’ Out My Backdoor” og “Who’ll Stop the Rain”, rigtige klassikere inden for den tids musik.  Steve vil med sit solide guitarspil og trioens to andre medlemmer spille en lang række disse numre.
Se annoncen på RYK IND RIBE.