Tekst og foto: Renè Jørgensen
2. september 2019.

Noget før kl. 13.00 var folk på plads, og det første band CITATION lagde rytmerne til det, der skulle blive en fantastik sommerdag – måske den sidste i denne omgang. De lidt mere end 100 gæster var dukket op for at feste. Og fest blev der! De tre herrer i bandet CITATION fyldte godt ren musisk, og sangene kunne der synges med på, og det blev der.

I solsiden møder RYK IND RIBE ægteparret Rasmussen fra Esbjerg, der begge er ivrige gæster i byen – ikke mindst når der er jazzfestivaler og opera. Lilian og Jørgen nyder at ”besøge denne skønne by”. Det var nok første gang, de var med til Riber Rock, men bestemt ikke sidste gang. Et behageligt par, der hurtig faldt i snak med ripenserne ved bordet.

CITIÀN forstod at kombinere musikken med folks ønske om både at lytte til musik og snakke, og da bandet var det første, blev der da også snakket rundt ved bordene, mens iskolde fadøl blev hentet.
CITATATION var godt omkring den musik, folk var kommet for at høre, og med numre af Steve Harley & Cockney Rebel – Make Me Smile – og  ”You`ve done it all, you`ve broken every code, skal jeg love for at koden var knækket. Der kunne høres sang rundt ved bordene. Gutterne i bandet gjorde godt. Er bandet på plakaten næste år, er der ingen tvivl om, at det vil trække folk til.

En lille time senere gik det gamle og kendte band Me & The Others på scenen og med deres velkendte 60´er lyd underholdt de publikum i ca. 45 minutter.

Rigtig mange havde set frem til at skulle høre THE HORNS med forsangeren Kenneth Horsbøl. Og fra de første toner blev der klappet, danset og sunget med.

– Jeg kan se, der er en del 60+ og enkelte under, som er kommet i dag, grinede den veloplagte forsanger, der også kunne fortælle, at det altid er dejligt at komme og spille for sådan et godt publikum.
THE HORN spiller to gange om året. En gang hvor de øver, og anden gang er til RIBER ROCK, og netop det at det kun er to gange om året, de spiller, er der nok ikke mange der kan forstå, for bandet sætter fut i foretagenet.
En gæst sagde til RYK IND RIBE – Vi har jubilæum næste år i firmaet. Hold op, hvor vil jeg gerne hyre dem. Det samme var der faktisk en andet Ribe firma, der også gerne ville – Om det lykkes, vides ikke.

Som eftermiddage skred frem, og hæsheden meldte sig hos de meste engagerede, var det da godt at sang kunne afløses med lette dansetrin, klappen og den bøjede arm med glas i hånden. Denne cocktail kunne lindre lidt på stemmebåndet.
Da dagens sidste band gik på scenen – Old Boys Rock, med sangeren Sarah, skulle der igen skråles med på sangene, og da nummeret Midnight Hour for anden gang denne herlige eftermiddag brølede ud af højtalerne, havde de fleste glemt hæsheden. De var klar til at lukke festen med de fremragende musikkere i bandet, der med Jens Lohmanns guitarspil overrumpler selv de kedeligste, der måtte overgive sig og klappe med.

Det blev en fest og med Annita Westergaard fra Vejrup (se tidligere artikler) dansende rundt, havde de optrædende leveret varen. Og når de to familier fra Randers stadig dukker op, Ja så rammer man noget rigtigt. Næste gang er det 10. gang.

Man fristes til at sige – Let det show go on.

Vi ses næste år til RIBER ROCK.

Rikke Szokopek var til sit første RIBER ROCK arrangement. Rikkes far Hans Wittendorff er guitarist i bandet THE HORN, der underholdte med stor succes, og det skulle selvfølgelig opleves.

Der var ikke mangel på opbakning til de optrædende, og her  morer et par veninder sig i en sving om, i den tætpakkede gård.

De to familier fra Randers er trofaste gæster til RIBER ROCK i lørdags var 9. gang de var til fest i Postgårdens gårdhave. Traditioner er gode at have, og nøjagtig som sidste år, blev RYK IND RIBEs reporter budt slik fra den store slikpose, som gæsterne kombinerede med øl og vin. De festede med Ribe-borgerne og mon vi ikke ses næste år igen. Herlige mennesker, der forstår at feste.


“De nye drenge i klassen” havde lært godt på lektien og modtog store klapsalver for deres indsats, vi håber at se bandet CITATION igen næste år.

I sin røde Liverpoolbluse var arrangør Sten Arlund Mogensen tilbage i fødebyen og sammen med vennerne i Me & The Others dagens andet band på scenen.

THE HORN tog publikum med storm. En veloplagt forsanger Kenneth Horsbøl og bandet, fik gården til at gynge.

Ripenseren Jens Lohmann var tilbage i Ribe med vennerne i The Old Boys, med sangerinden Sarah, til at krydre de velklingende instrumenter,  som tryllebandt publikum i en times tid og hvor tre ekstra nummer kunne sætte punktum for en god dag med RIBER ROCK.