Tekst og foto: René Jørgensen. Copyright.
1. september 2018.

 

Riber Rock er noget ganske særligt.

Ved dagens Riber Rock på Postgården møder jeg nogle gæster, der en gang om året er i Ribe. Det er der nu også mange andre der er, de bor nok bare tættere på eller er ripensere bosiddende andre steder i kongeriget, som ofte er med til Ribe Rock.

Ester, Lisbet, Ole og Niels Erik tager turen fra Randers til Ribe for musikken. Sten Arlund Mogensen, arrangøren af Riber Rock kender dem, de har gennem flere år besøgt Riber Rock.

Vi er vist kommet her de sidste syv, otte år, lyder det fra Ester, Lisbet, Ole og Niels Erik, som over maden og en kølig flaske rosévin, fadøl og hyggeslik, nyder den gode musik i Postgårdens gård, de er nemlig kommet for at hygge sig med vinfestivalen, musikken og Ribe som by.

Egentligt var vi første gang taget til byen for at deltage i årets vinfestival og skulle lige have en frokost på Postgården, da Jens, som er ejeren af Postgården, fortalte os at der også var musik i gården, og så er vi kommet hvert år lige siden og det er vel en syv, otte år, hver gang bor vi på Postgården, fortæller Ester til Ryk Ind.

– Ribe er hyggelig og vi kan lide musikken lyder det fra de fire fra Randers, som nok også er at finde ved næste års vin festival og Riber rock.