Tekst & Foto Johnny Tauman
4. juli 2019

Ret skal være ret – i dag oplevede RYK IND RIBE, at et område blev trimmet og vedligeholdt. Ribe-diget langs Bjerrumvej blev slået / klippet med traktor, som havde en temmelig stor hældning under arbejdet.

Traktoren kommer fra firmaet Sdr. Farup Maskinstation

Det er firmaet Sdr. Farup Maskinstation, som udførte arbejdet for Ribe Digelaug.
Når man ringer til firmaet, fortæller en stemme, at du har ringet til Sdr. Farup Maskinstation / Nationalparkens entreprenør – og firmaet, som er i vækst, oplyser, at de foretager klipning af diget fra et område ved Mandø Ebbevej til Ribe Kammersluse. Der skal hvert år klippes en strækning på i alt 18 km – og det sker hvert år i juli. Det er vigtigt, at ødelæggende planter fjernes for at bevare et stabilt dige. Derfor kan det være nødvendigt at klippe to gange nogle steder.  Nord for Kammerslusen har entreprenør Benny Andersen opgaven.

Der skal køres mange gange for at få alle strå med