Tekst og fotos Hasse Jørgensen, onsdag den 15. marts 2023

Et gammelt mundheld siger, at når de første gæster går ind i en ny forretning, går de håndværkere, der har lavet forretningen, ud ad bagdøren.

Sådan var det ikke, da Tinne Rieck, Niels Toft og Kaare Byskov, der i forvejen driver Hotel Ribe og restauration Kammerslusen, onsdag middag slog dørene op til deres nyerhvervelse i Vejers, restaurationen Dine & Wine.

For endnu inden den nye restauration officielt var åbnet, havde værterne serviceret det første selskab i form af en lokal generalforsamling.

Nu er den nye og spændende restauration på Vejers Havvej officielt åbnet, og på lørdag den 18. marts markeres det nye med en reception fra klokken 12 til 14.

Den nye restauration er spændende på mange måder. Et stort vinskab bag glasvægge holder viden tempereret (øverst til venstre) og der er kig fra restaurationen til køkkenet (øverst til højre)