Tekst & Foto: Johnny Tauman
7. oktober 2022
Mange børnefamilier har under Covid 19 fundet vej til Storkesøen Ribe, hvor de har nyt de mange muligheder for overnatning – bla. i de nye lejligheder som ligger højt placeret i de sydvestlige hjørne. Ud over at fiske, så vil børnefamilierne gerne have nogle tilbud til børnene – og gerne på området.
Storkesøen Ribe har derfor søgt og modtaget vækstfondsmidler. Arbejdet er gået i gang med at indrette et stort legeareal, som vil har et varieret tilbud med bold- og petanquebaner, nye legeredskaber med svævebane samt ikke mindst mulighed for at låne Kongespil etc.
Græsarealerne er færdige med udsigt over søerne og venter kun på en vækst, som gør, at byggeriet af legepladsen kan begynde primo 2023 med minimum 25 % egen finansiering..
– Vi har også valgt at komme i Lejrskole kataloget, da der er mange grupper med både yngre børn og gymnasieklasser, som kunne tænke sig et ophold hos os, fortæller Anette Kirkegaard til RYK IND RIBE. Hun siger videre, at Storkesøen Ribe vil kunne tilbyde madpakker etc., men mere herom ved et senere statusbesøg for sæsonen 2022.
Rundt om søerne er der gang i fiskeriet – og både ved de mange, mange autocampere og på boligernes terrasser fornemmes det tydligt, at der er højsæson for fiskeriet med en næsten 100 % belægning