Tekst Hasse Jørgensen, søndag den 9. september

Jo flere man er, jo lettere er det at hjælpe andre.

Og Ribe Soroptimister vil gerne vokse.

Derfor inviterer Soroptimisterne kvinder til et informationsmøde mandag den 16. september klokken 19 på Cafe Quedens Gård, hvor Soroptimisterne er vært ved et glas vin og tapas.

– Her vil der blive givet en orientering om, hvem Soroptimisterne er, og hvad organisationen står for, samt hvad medlemmerne arbejder med, fortæller den lokale klubpræsident Solveig Jørgensen.

Og hvem er Ribe Soroptimister så?

Klubben er en del af Soroptimisterne International, der er et stærkt netværk af aktive kvinder, der fremmer kvinders vilkår over hele verdenen. Det gælder indenfor sundhed, uddannelse og økonomisk uafhængighed. Organisationen bidrager til uddannelse af piger og sætte kvinder i stand til t påtage sig ledelse, bekæmper vold mod kvinder og piger og giver kvinder en stemme ved at gøe indflydelse gældende på alle samfundsområder.

I Danmark er der 58 klubber spredt over hele landet, og i Ribe mødes medlemmerne hver anden onsdag i måneden til samvær, foredrag og virksomhedsbesøg. Samtidig arbejder klubberne med aktiviteter, der understøtter lokale men også nationale og internationale projekter.

Lokalt har klubben bl.a. medvirket til at sætte fokus på FN Verdensmålene ved uddeling af ”Verdens bedste nyheder” på Ribe Banegård i fredags, ligesom man har gennemført en guidet byvandring til fordel for skolebørn i Bukina Farso.