Tekst: René Jørgensen foto: Torben Hestehave
20. juni 2018
Lørdag er der Sct. Hans med de traditioner der følger, I lang tid så det ud til, at bålet i år måtte droppes grundet afbrændings forbuddet, men det blev ophævet tirsdag.
Tidligere år har det været koldt og blæsende. I år har vi haft en meget tør maj måned, der fortsatte ind i juni. Det betød, at der ikke måtte foretages afbrænding i naturen.
Da beredskabet ophævede forbud mod afbrænding, fik Roklubben travlt og i løbet af torsdag vil bålet være på plads.
Roklubben holder fast i traditionen med salg fra boden kl. 19.45. U-roerne og Ro-lingerne laver en lille Kajakopvisning inden Sct. Hans talen holdes, og de roer en “paradetur” langs Skibbroen.
Kl. 20.45 holder rektor Kristian Bennike, Ribe Katedralskole, talen. Derefter sendes heksen afsted over åen, den sidste lufttur før den sidste tur til Bloksbjerg.
Nyder man korsang er det muligt at opleve Ribe Mandskor, der holder deres traditionelle Midsommerkoncert i Klostergården ved Sct. Catharina Kirke kl. 20.00 til kl. 20.45
Alle er velkomne, og der er gratis entré.










































































