Tekst og foto: Renè Jørgensen
23. september 2021.

RIBE PÅ PLAKATEN

Onsdag aften havde 42 tilhørere taget plads til ca. 75 minutters god underholdning på spillestedet Termansen. Bo Maimburg og Dieter Sebelin viste igen deres styrke og musiske tilgang til at gøre en cabaret ”levende” med gode tekster og god musik.  Ikke mærkeligt at der på tilhørerpladserne blev nikket eller lette på foden til sangene og musikken. Rart at høre Per Bennedsen på den ripensiske scene igen, for Per har tilbragt mange år i Ribe, inden turen gik tilbage til Varde-engen. Og netop Per Bennedsen gav definitionen på en rigtig ripenser. Her kommer uenigheden nok frem, om det at være ripenser. Men sangen og teksten var der ikke noget at udsætte på. Flot fortælling om Nørremarkens tilblivelse.

Der var da også et muntert indslag om det grønne område ved Mølledammen. I muntre vendinger fik Dieter Sebelin endnu en gang understreget det komiske i Mølledammens udseende og slemme stank. Der var da også en hilsen til nogle af Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer, som nok er de eneste der synes det er et kønt syn. Nåh ja, og så et par forvaltningsfolk.

Ribe på Plakaten spiller igen i dag torsdag, hvor det er muligt at lytte til de 15 sange, som består af:

Et genhør med titelmelodien fra ”Da skyggerne lærte at danse”. En egnspil af samme navn.

”Stormflodsblues”, titelmelodien fra musicalen af samme navn med Kenneth Pedersen, vokal.

”Byen der lever”, der er en hyldest til Ribe. Den energi hos alle de mennesker der træder frem på turen gennem byen. Manden på bænken, guldsmedjen i døren. Byen rummer alt hvad hjertet kan begære.  Går gennem byen mærker den varme, elsker det syn der er fyldt med charme henover dammene. Lige midt i centrum, er tæt på vandet skibe og meget andet, sang Isabella Maimburg.

”Stormflodssøjlen” der fortæller stormflodernes hærgen. Vokal: Per Bennedsen.

”Skibbroen” Livet på og omkring Ribes havn. Frokosttid ved Kolvigs Gaard. Isvaflen som belejres af lejrskolens vilde børn som gerne skal køles af. På bænken sidder Parmo og kikker i det fjerne med et ret skeptisk blik. Ribe som et eventyr vises i Vejerboden af Fotoklubbens folk og stormflodssøjlens ringe fortolkes for turister af en kinesisk tolk, sang Kenneth Pedersen.

” En nutid uden ord” Oplevelsen af at gå ned igennem Ribes gågade, da det hele var lukket ned. Vokal Bianca Petersen.

”Riberhus Slot”. Hvad skete der på Riberhus Slot. Vokal: Biancha Petersen.

”Borgertårnsblues”. Ribe Domkirkes tårn vækkes til live og fortæller sin egen beretning.
Tekst: Kurt Holger Juul. Vokal: Kenneth Pedersen.

”Rigtige ripenser”. En sang om beboerne på Nørremarken. Vokal: Per Bennedsen.

”Ghostwalk” En gåtur igennem Ribes gade – og med fokus på de mange historier der nærmest trænger sig på.Vokal: Isabella Maimburg.

”Ribehunden”, hvordan er det at være Ribehund og blive tvunget til at gå i snor. Teksten er fra en af cabereterne – musikken er ny, da det var melodien, der blev væk.

”Maren Spliid”.” Hvordan var det at være heks og blive forfulgt. Og hvordan er det at være mand i en kvindedomineret verden. Vokal: Bianca Pedersen

I sangen ”Den gamle kirkegård”, der hylder nogle af de mennesker, der ligger begravet på Ribes gamle kirkegård. Hvem ved om Garp han har spidset sin pen, og mon han stadig bider sig fast her og der, som byens egen vagthund, der søger retfærdighed. Tror i Markus (Jessen red.) stadig passer vores børn og sørger for de kommer hjem i seng, så mor og far de kan falde trygt til ro. Jeg går rundt i egne tanker, mærker fortidens vingesus, selvom alt er under jorden, puster fortiden liv overalt. Mon Jens borgmester holder øje med hvad der sker. Han har sikkert stadig en finger med i alt, og en ting er sikkert. At han aldrig bliver glemt. Mon Knud Weis han holder liv i stuerne på Weis og skaber liv i huset, der emmer af mystik. Står han ved vejen med sit altid venlige blik. Mon slagter Anna stadig er klar med gode råd om steg og flæskesvær, og hun stadig nynner på jazzens 2 og 4. Lydom stiller skarpt med sit gamle Hasselblad. Ikke kun på men’sker, men også byens liv og hans dybe røst, sang Isabella Maimburg i fortælling om turen fra Feriebyen over broen gennem den gamle kirkegård.

Jakob A. Riis ”I Guds eget land”. Hvem var den store ripenser, der blev udnævnt til USA’s nyttigste borger.Vokal Kenneth Pedersen og Per Bennedsen.

”2020” Finalen – hvad skete der i Ribe i det helt specielle år 2020 sluttede cabaretten af med klapsalver og blomster til kunstnerne. En god aften sluttede med stående bifald og da der er ledige billetter til forestillingen torsdag, er det bare en oplevelse man ikke må snyde sig selv for.

Flot gennemført arbejde af de to venner Bo Maimburg og Dieter Sebelin. Og ros til sangerne for en musikalsk oplevelse i det gamle Ribe.
Billetter til Ribe på plakaten kan købes på Cafe Quedens. Til forestillingen torsdag er der otte ledige pladser. Arrangementet laves i et samarbejde med musik- og kulturforeningen Quedens.