Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 18. marts 2025

Ribe-området fik en særdeles god placering på kandidatlisten, da Venstre tirsdag aften holdt den endelige opstillingsmøde i Vejrup til byrådsvalget den 18. november 2025.

Den nuværende gruppeformand, Kurt Bjerrum fra Jernved, kom ind på en flot 3. plads på den prioriterede liste, mens debutanten, Ronnie Esmann Pedersen, Roager, der afløser Alex Sørensen, blev placeret som nummer 7.

Karen Sandrini, Ribe, der som omtalt har forladt Socialdemokratiet til fordel for Venstre, fik en flot 14. plads på listen. Karen Sandrini var ved sidste kommunalvalg en stor personlig stemmesluger i Ribe

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Ribe Venstre har tre kvinder på listen og ”kun” to mænd. Ribe-kandidaterne er Karen Sandrini, Mette Petterman, Tina Skov Larsen, Klaus Sandfeld og Anders Rohr Jørgensen.

– Det er første gang, at vi har flere kvinder end mænd på listen, og det er første gang, at vores gennemsnitsalderen er så lav. Til det kommende valg er gennemsnitsalderen 47,4 år, mens den ved sidste valg var 53 år, fortæller formanden for Venstre i Ribe, Anders Rohr Jørgensen.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen er tidligere valgt som borgmesterkandidat, og derfor får han automatisk den første plads på listen. Partiet ønsker også at tilgodese ungdomsafdelingen, VU, og derfor tilfalder 2. pladsen VU repræsenteret ved Emil Pedersen.

Derefter bliver de øvrige kandidat indplaceret efter afstemninger på opstillingsmødet. Godt 100 stemmeberettigede deltog i mødet.

Venstre bruger sideordnet opstilling, hvor partierne ikke prioriterer deres kandidater. Kandidaternes personlige stemmetal afgør, hvem der bliver valgt ind i byrådet. Det er således i princippet ligegyldigt, hvor man står på listen, men alle undersøgelser viser, at det rent faktisk er en fordel ikke at stå nederst.

Den endelige liste for Venstre i Esbjerg Kommune ser således ud:

1 Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg, 2 Emil Pedersen, Hjerting. 3 Kurt Bjerrum, Jernved, 4 Henning Ravn, Bramming, 5 Henrik Andersen, Tjæreborg, 6 Karsten Degnbol, Darum, 7 Ronnie Esmann Pedersen, Roager, 8 Maria Høj Pedersen, Sønderris, 9 Hans Erik Andersen, Gørding, 10 Noor Meng, Hjerting,11 Tina skov Larsen, Ribe, 12 Anders Rohr Jørgensen, Ribe, 13 Klaus Sandfeld, Ribe, 14 Karen Sandrini, Ribe, 15 Olfert Krog, Esbjerg, 16 Pernille Plantener, Hjerting, 17 Mette Pettermann, Ribe, 18 Helle Rosenbæk, Esbjerg, 19 Benjamin Brixley, Esbjerg, 20 Søren Heide Lambertsen, Esbjerg, 21 Jonna Pedersen, Esbjerg, 22 Pernille List Christensen, V. Nebel, 23 Brian Holm, Esbjerg, 24 Rene Villadsen, Esbjerg, 25 Steen H. Petersen, Esbjerg,, 26 Michael Luienhagen, Tjæreborg, og 27 Nicolai Hansen, Esbjerg.