Tekst og foto: Renè Jørgensen
11. januar 2021.

Ribe Nord kan ikke bruge henvisningskiltene.

I februar og april 2020 skrev RYK IND RIBE om forvirringen, der kunne opstå, hvis man kørte i Ribe Nord og ledte efter butikker der for længst var lukket. De havde nemlig stadig en henvisning på et af skiltene i området omkring Industrivej, Bohrsvej og Ørstedsvej.

Esbjerg Kommune havde været i gang med at finde de gamle regler frem, som stammer tilbage fra Ribe Kommunes tid. Dengang var der en forening, der hed Ribe Nord.

Diplomingeniør Sandy Salam Bato fra Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune fortalte tidligere,  at butikkerne stadig havde muligheden for at få et skilt op.

–  Vi fjerner nu de gamle skilte med navne på de butikker, der ikke mere er i området, skrev Sandy Salam Bato til RYK IND RIBE, men intet er sket. Følger man skiltningen kommer man frem  til butikker, der ikke mere er i Ribe.

Hvem kontakter virksomhederne?

Det er DEKO-reklame i Ribe, man skal kontakte, hvis man ønsker at få et skilt op, og udgiften afholdes af den enkelte virksomhed/butik. I april fortalte Jørn Allerslev fra Deko-reklame, at man får en henvisning på de to skilte, der er nærmest den adresse virksomheden/butikken har. Men er ordningen kendt af virksomhederne? Hvem har kontakten? – Det er nogle af de spørgsmål, der skal findes svar på, hvis man vil styrke Ribe Nords virksomheder og butikker. Især hvis skiltningen skal tages seriøs, og ikke bare være noget, der engang var i Ribe Kommune.

RYK IND RIBE har igen rettet henvendelse til Esbjerg Kommune, både telefonisk og på mail, dog uden held. Så vi må afvente en kommentar for de stillede spørgsmål.

Kort og godt. Det er for dårligt. Så`det sagt.