Tekst og foto: Renè Jørgensen
15. april 2020.

Ribe Nord kan igen bruge henvisningskiltene.

I februar skrev RYK IND RIBE om forvirringen, der kunne opstå, hvis man kørte i Ribe Nord og ledte efter butikker, der for længst var lukket, men havde en henvisning på et af skiltene i området omkring Industrivej, Bohrsvej og Ørstedsvej.

Industrikvarteret og dermed Ribe Nord var præget af vejarbejdet i forbindelse med vejudvidelse af A11. Et halvt års lukning var mærkbar både for butikkerne og erhvervsvirksomhederne i begyndelsen af Industrivej. Der var da også den gang debat omkring Ribe Nord, hvor opfordringen til handel i området skulle styrkes. Ikke mindst Grethe Notlevsen, Ribe opfordrede borgerne til at handle i Nord – opfordringen kom i en Facebookgruppe med ønsket om at beholde området attraktivt.

Esbjerg Kommune har været i gang med at finde de gamle regler frem, som stammer tilbage fra Ribe Kommunens tid, da der var en forening, der hed Ribe Nord.

Ifølge Diplomingeniør Sandy Salam Bato fra Teknik og Miljø i Esbjerg Kommune har butikkerne stadig muligheden for at få et skilt op.

– Vi fjerner nu de gamle skilte med navne på de butikker, der ikke mere er i området, lyder det fra Sandy Salam Bato, der samtidig henviser til DEKO-reklame i Ribe, hvis man ønsker at få et skilt op.

Udgiften afholdes af den enkelte virksomhed/butik.

Ifølge Jørn Allerslev fra Deko-reklame bliver det en henvisning med to skilte, der er nærmest den adresse virksomheden/butikken har.

Godt coronainitiativ: Lene og Mieke inviterede til

Annonce

Prøv skrabespillet og vind din helt egen Verisure Alarm