Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 23. juli 2025
Mens store dele af landet har fået rigelige regnmængder det sidste døgn, er Ribe-egnen i skrivende stund (onsdag eftermiddag) blevet forskånet for de store mængder nedbør. Tirsdag gav lidt fugt, men onsdag har været tør og må betegnes som rigtig Ribe-vejr – lunt og tørt med en overskyet himmel, der holder tæt og kun en svag vind.
Den slags vejr får folk til at komme fra sommerhusområderne til Ribe fremfor at køre til stranden og havet, og netop det vejr betød tirsdag rigtig mange mennesker i Ribe, hvor der var torvedage både på Skibbroen og ved domkirken, hvor det var børnene, der solgte ud af de ting, de ikke længere har brug for.
Over alt på Skibbroen, på Torvet og i gågaden var der ”sort” af folk, der nød miljøet i den gamle by.

Der var trængsel på børnemarkedet

– og på Skibbroen