Tekst og foto: Renè Jørgensen (arkivfoto)
27. april 2022.
Ribe Motion indbyder til Frøs Tulipanløb
Så er det populære motionsløb igen klar til at skyde tulipanfesten i gang. Sidste løb var i 2019, men nu er arrangørerne klar igen.
Ribe Motion indbyder til Frøs Tulipanløb onsdag den 11. maj 2022 med ruter gennem de smukkeste og mest trafiksikre stier og veje i Ribe. Distancerne er to ruter på 4 kilometer og 8 kilometer. Løbene starter kl. 18.30. Det er deltagerne på den lange rute der sendes afsted. Den korte rute på 4 kilometer starter kl. 18.35 og gå-ruten sendes afsted kl. 18.38
Der er start og mål på aktivitetsområdet P-pladsen ved Sct. Pedersgade foran hovedengen. der er fælles opvarmning kl. 18.10 i startområdet.
Præmier:
2.500 kr. til største hold (Hold består af min. 10 personer)
1.000 kr. til hurtigste hold på lang rute (Hold består af min. 10 personer)
400 kr. til m/k-vindere på hver rute
200 kr. til vindere af hver klasse
Præmieoverrækkelsen starter kl. 19.45.
Det vil være muligt at købe grillpølser med brød på pladsen leveret af Kvickly Ribe
Tilmelding senest mandag d. 8. Maj kl. 8.00. Det er også muligt at melde sig til på løbsdagen. det kan man fra kl. 16.30 til kl. 17.30 i teltet ved start og mål.